Installationen #VanGoal inviterer dig til at tage plads i kunsten, du kan tilmed dele dine billeder online med hashtagget #vangoal og blive en del af værket.
Installationen #VanGoal inviterer dig til at tage plads i kunsten, du kan tilmed dele dine billeder online med hashtagget #vangoal og blive en del af værket.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Udstilling: Fodbold og fjernsyn mellem kunst og liv

’On performance’ er titlen på den nye udstilling på Tranen, der udforsker grænserne mellem kunst og liv gennem forskellige greb på performanceformatet

Af Jesper Bjørn Larsen

Man skal forberede sig på at spille fodbold og gå tæt på de medier, der skaber virkeligheden, når der er fernisering på den nye Tranen-udstilling 7. april kl. 17-19.

Udstillingen 'On Performance' præsenterer en performanceinstallation af danske Kristoffer Akselbo og en videoinstallation af franske Benjamin Valenza og kollektivet Labor Zero Labor.

Med udstillingen, som er den anden i Tranens sæson 'Art & Life – Social Aesthetics Obscured', er det eksperimenter med performanceformatet, der sætter det hvidhvælvede rum i bevægelse.

Flydende grænser

Performancetraditionen udsprang i 1970'erne af et ønske om at nedbryde skellet mellem netop kunst og liv, og i begge udstillingens elementer er mødet med publikum en forudsætning.

I Kristoffer Akselbos performanceinstallation '#VanGoal' bliver dette helt konkret: Du møder en sportsklædt figur, som på hollandsk inviterer til at spille 'panna', dvs. gadefodbold, på Tranens grønsvær.

Performanceinstallationens hashtag #vangoal og figurens røde hår og skæg leder tankerne hen på Vincent van Gogh, mestermaleren, der er blevet reproduceret i noget nær uendelighed og ligesom fodbolden præger hverdagslivet.

Mens Kristoffers Akselbos grønsvær strækker sig ud i biblioteksrummet, og helt bogstaveligt inviterer dig med, skal du ind i rummet for at betragte franske Benjamin Valenza og kunstnerkollektivet Labor Zero Labors bidrag til udstillingen.

Videoinstallationen forholder sig til billedmediers allestedsnærvær – både i muligheden for at streame hvad som helst, hvor som helst og når som helst og i muligheden for selv at kunne skabe udsendelser online.

“Since the medium is now available it is time to play with the message,” skriver Benjamin Valenza og Labor Zero Labor i udstillingsguiden - kunstnerisk udfoldelse og massemedier er uadskillelige, og grænsen mellem afsender og modtager, kunst og virkelighed, flyder.

Udstillingen kan ses frem til 28. maj på Gentofte Hovedbibliotek.

Installationen #VanGoal inviterer dig til at tage plads i kunsten, du kan tilmed dele dine billeder online med hashtagget #vangoal og blive en del af værket.
Installationen #VanGoal inviterer dig til at tage plads i kunsten, du kan tilmed dele dine billeder online med hashtagget #vangoal og blive en del af værket.
Publiceret: 05. April 2017 13:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Villabyerne

Annonce
ANNONCER
Se flere