Britta Voergaard Poulsen er Ugens Læser.
Britta Voergaard Poulsen er Ugens Læser.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ugens læser: Britta Voergaard Poulsen

Britta Voergaard Poulsen, 43, bibliotekar

Hvilken roman har du sidst læst?

“Jeg har sidst læst 'Desertørerne 1' af Kim Blæsbjerg – og i bilen: 'Ravnenes hvisken' bog ét af Malene Sølvsten på lydbog. Velskrevet og spændende fantasy, så jeg glæder mig meget til bog to – jeg skal bare lige have hørt 'Harry Potter og Dødsregalierne' til ende.”

Hvem er din favoritforfatter?

“Jeg har ingen favoritforfatter, men en hulens masse favoritbøger.”

Hvad er din favoritgenre?

“Det afhænger meget af humøret og den livsfase, jeg lige er i. Pt. er jeg mor til tre børn på syv år og ned, så der fylder de (lidt) tomme kalorier meget; krimi og chick lit.”

Har du nogensinde opgivet en bog?

“Masser af gange – der er jo så mange bøger, jeg gerne vil læse, men jeg kan desværre ikke nå dem alle, så nogen må lade livet (for?) tidligt.”

Hvilken bog vil du anbefale andre læsere?

“'Det jeg elskede' af Siri Hustvedt er en bog, der har det hele for både mænd og kvinder - og den er sindssygt godt skrevet. Derudover har jeg for nylig anbefalet 'Vand til elefanterne' (Sara Gruen) til en låner, der aldrig ville have taget den med pga. titlen. Men den viste sig at være det perfekte match til denne låner.”

Publiceret: 13. Oktober 2017 15:30

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Villabyerne

ANNONCER
Se flere