Julie Sten-Knudsen.
Julie Sten-Knudsen.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ugens læser: forfatteren Julie Sten-Knudsen

Hvilken roman har du sidst læst?

"'Efterladte digte' af Emilio Alvarez, en slags digtsamling, som måske snarere er en roman med Emilio som hovedperson. I bogens efterskrift forsøger en muligvis fiktiv litteraturprofessor at opklare den muligvis fiktive digters identitet. Det er meget gådefuldt og fornøjeligt. Man får lov til at være en læser på glatis".

Hvem er din favoritforfatter?

"For nylig har jeg været meget optaget af den svenske digter Göran Sonnevi, faktisk så meget at jeg har oversat en af hans digtsamlinger, 'Klangenes bog', som udkommer på Forlaget Arena i februar 2012. Det er en bog, jeg gerne selv ville have skrevet, men det kommer nok til at tage et helt liv, før jeg eventuelt bliver klog nok til at skrive så flot".

Hvad er din favoritgenre?

"Jeg kan bedst lide at læse digte. Det skyldes nok dels, at jeg er en nørd, der gerne vil forstå mere om den genre, jeg selv beskæftiger mig med, dels at jeg er en ret utålmodig læser, som er glad for tynde bøger og korte, koncentrerede tekster".

Har du nogensinde opgivet en bog?

"Ja, det sker hele tiden. Den bog, jeg har opgivet flest gange, er Joseph Conrads 'Heart of Darkness', hvilket så også er fordi jeg har givet mig i kast med den gang på gang. Jeg ved ikke hvorfor, men det er endnu ikke lykkedes mig at læse den færdig".

Hvilken bog vil du anbefale andre læsere?

"En hvilken som helst bog af Inger Christensen. Hun var en vis digter, som rummede hele verden i sit hoved og talte træernes sprog".

Publiceret: 12. September 2011 08:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Villabyerne

ANNONCER
Se flere