Julie Hastrup, kriminalromanforfatterinde. Siden 2009 har hun udgivet fem romaner i bogserien om Rebekka Holm. Foto: Miklos Szabo
Julie Hastrup, kriminalromanforfatterinde. Siden 2009 har hun udgivet fem romaner i bogserien om Rebekka Holm. Foto: Miklos Szabo
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ugens Læser: Julie Hastrup

Julie Hastrup, 48 år, uddannet journalist og krimiforfatter.

Hvilken roman har du sidst læst?

“Jeg læser hver dag, både papirbøger, men også e-bøger på min Kindle. Jeg er netop blevet færdig med ”Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage” af Naja Marie Aidt. Bogen er et lille mesterværk - så grusom og så smuk og krøb helt ind under huden på mig, hvor den stadig sidder.”

Hvem er din favoritforfatter?

“Jeg holder af så mange forskellige forfattere, heldigvis. Når vi taler krimi, er jeg meget glad for Håkan Nesser, Cilla og Rolf Börjlind og Belinda Bauer.

Men forskellige forfattere som Astrid Lindgren, Tove Ditlevsen, Hans Scherfig, Vita Andersen, Dea Trier Mørch, Dan Turéll, Inger Christensen, Margaret Atwood, Fay Weldon, John Irving og J.D Sallinger har alle betydet noget for mig – for blot at nævne nogle få.”

Hvad er din favoritgenre?

“Jeg læser alle genrer, blandt andet er jeg meget glad for noveller, men der er intet, der slår en god kriminalroman. Nogle mennesker tror fejlagtigt, at krimier kun handler om at beskrive grusomheder i detaljer, men det gør det på ingen måde. Gode kriminalromaner handler om mennesker og deres indbyrdes relationer og alle de forviklinger, som opstår mellem os. Drabet er blot motoren i fortællingen, og derfor bliver jeg aldrig mæt af gode krimier.”

Har du nogensinde opgivet en bog?

“Ja, jeg har opgivet flere. Der findes heldigvis så mange fantastiske forfattere som har skrevet så mange vidunderlige bøger, så der er ingen grund til at kæmpe sig gennem en historie, som ikke fænger. Jeg lægger altid den slags bøger fra mig, tænker pyt og går i gang med en ny.”

Hvilken bog vil du anbefale andre læsere?

“Jeg er nødt til at nævne franske Delphine de Vigan 'Alt må vige for natten.' Det er en helt fantastisk, delvist selvbiografisk bog, som virkelig har gjort et uudsletteligt indtryk på mig. Hendes efterfølgende roman 'Baseret på en sand historie' er også virkelig god.

Julie Hastrup, kriminalromanforfatter. Siden 2009 har hun udgivet fem romaner i bogserien om Rebekka Holm. Foto: Miklos Szabo
Julie Hastrup, kriminalromanforfatter. Siden 2009 har hun udgivet fem romaner i bogserien om Rebekka Holm. Foto: Miklos Szabo
Publiceret: 04. Juli 2017 09:15

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Villabyerne

ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!