Nanna Damsgaard-Larsen er vild med Helle Helle. Pressefoto
Nanna Damsgaard-Larsen er vild med Helle Helle. Pressefoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ugens Læser: Nanna Damsgaard-Larsen

Nanna Damsgaard-Larsen, 28 år, litteraturformidler på Herlev Bibliotek.

Hvilken roman har du sidst læst?

“'RUD' af Kamilla Hega Holst. Hovedpersonens eksmand er sådan lidt psyko, og sammen skal de finde deres søn, som er stukket af i en skov og har efterladt sig alle mulige kreative spor, som jeg ikke kunne finde rundt i. Men relationen i det her heldigvis mislykkede parforhold er så godt beskrevet, at jeg uden problemer kunne sætte mig ind i, hvorfor Kajsa har været tiltrukket af Simon, selvom han mere eller mindre mishandler hende.”

Hvem er din favoritforfatter?

“Helle Helle. Men også tyske Judith Hermann – de skriver begge to om kvinder, som jeg føler, kunne være mig. Jeg er så heldig, at de fleste af mine yndlingsforfattere stadig lever og skriver, og jeg kan vente helt fangirl-agtigt på nye bøger!”

Hvad er din favoritgenre?

“Lige nu er jeg inde i en intens novelleperiode, både Helle og Hermann er stærke her, men jeg er også glad for Caroline Albertine Minor, Lucia Berlin, Kjell Askildsen, Alice Munroe og Emili Bergman med hendes helt nye samling 'Salt'.”

Har du nogensinde opgivet en bog?

“Ja jeg opgav faktisk undervejs i 'Et lille liv', men vil gerne give den en chance mere. Mine veninder tripper ret meget over den.”

Hvilken bog vil du anbefale andre læsere?

“Åh, jamen Judith Hermanns 'Spøgelser, overalt'. Jeg hørte Skønlitteratur på P1 i morges, hvor de havde et langt indslag om Inger Christensens digtsamling 'Brev i april', og det var så dejligt at høre fra den igen. Jeg var nødt til at stoppe på cyklen og lytte og trække vejret, så den vil jeg også anbefale.”

Publiceret: 06. Oktober 2017 07:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Villabyerne

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt