Ugens læser er forfatter og aktuel på Gentofte Bogmesse. Foto: Lars Schwander
Ugens læser er forfatter og aktuel på Gentofte Bogmesse. Foto: Lars Schwander
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ugens læser: Sanne Gottlieb

Sanne Gottlieb, 48 år, radiovært, komponist, forfatter.

Hvilken roman har du sidst læst?

Efter at have været begravet i min egen roman i to år, er jeg nu gået i gang med at læse 'The book that matters most' af Anne Hood.

Hvem er din favoritforfatter?

Det er Anais Nin for sin poetiske, feminine pen. Camus for sit bid og råhed.

Hvad er din favoritgenre?

Selvbiografier. Alle mennesker har en interessant historie. Det handler om fremstillingen af den.

Har du nogensinde opgivet en bog?

Mange gange. Hvis sproget er for lige ud ad landevejen, eller omgivelserne for socialrealistiske, står jeg af.

Hvilken bog vil du anbefale andre læsere?

Simone de Beauvoirs 'Alle mennesker er dødelige'. Ideen om at være udødelig er tankevækkende. Hvad er vigtigst, mens vi lever? For mit vedkommende er det sidste punktum det, der driver min lyst til at leve, skabe og elske.

Sanne Gottlieb har netop udgivet bogen 'Sleep talker' og er indstillet til Bodil og Jørgen Munch-Christensens debutantpris.

Mød hende 18. marts kl. 12-16 på L&R's stand på Gentofte Bogmesse.

Publiceret: 10. Marts 2017 08:30
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Villabyerne

Annonce
ANNONCER
Se flere