Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ugens læser: Sarah Engell

Sarah Engell, 35 år, forfatter til blandt andre ungdomsbogen '21 måder at dø'

Hvilken roman har du sidst læst?

“Jeg har sidst læst Nick Lakes 'Gidsel 3'. Den handler om en familie, der bliver taget som gidsler af somaliske pirater, og den giver et interessant indblik i en for de fleste heldigvis ukendt verden”.

Hvem er din favoritforfatter?

“Jeg er glad for Haruki Murakami, men har også mange yndlinge blandt danske forfattere”.

Hvad er din favoritgenre?

“Ligesom det er sundt at spise varieret, tror jeg, det er sundt også at læse varieret, så jeg bestræber mig på at læse indenfor alle genrer. I øjeblikket går jeg på Forfatterskolen for Børnelitteratur og læser derfor en del børne- og ungdomslitteratur”.

Har du nogensinde opgivet en bog?

“Som ung havde jeg en regel om, at jeg skulle læse alle bøger til ende, da nogle historier jo vinder med tiden. I dag, hvor jeg har to små børn og begrænset tid, opgiver jeg bøger, som ikke umiddelbart siger mig noget”.

Hvilken bog vil du anbefale andre læsere?

“Så vil jeg anbefale 'Spillelærerinden' af Elfriede Jelinik. Hun skriver afsindig godt”.

Sarah Engell.
Sarah Engell.
Publiceret: 04. April 2015 07:30

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Villabyerne

ANNONCER
Se flere