Du kan se stumfilmen ’The General’ og høre orgelmusik 15. oktober kl. 19. Pressefoto
Du kan se stumfilmen ’The General’ og høre orgelmusik 15. oktober kl. 19. Pressefoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Underholdning: Se stumfilm med orgelmusik

Den berømte stumfilm ’The General’ kan ses til orgelfestival

Så er der stumfilm med orgelimprovisation. Det sker på Helleruplund Orgelfestival 15. oktober kl. 19.

Her bliver der vist Buster Keatons berømte film 'The General' fra 1926. Og til filmen spiller Richard Hills på kinoorgel.

'The General' er berømt for Buster Keatons uforlignelige stunts, som den lille komiker på 1,68 meter selv udførte. Buster Keaton kaldtes 'The Great Stone Face', fordi han bevarede sit karakteristiske pokeransigt uanset, hvad han kom ud for, og hvilke stunts han lavede.

Filmen handler om Johnnie Gray, der elsker sin kæreste Annabelle Lee og sit lokomotiv 'The General'. Ved den amerikanske borgerkrigs udbrud, melder Johnnie Gray sig under sydstaternes faner, men bliver først kasseret af hæren og siden af sin kæreste.

Dramaet starter for alvor, da nordstatsfolk kidnapper 'The General' med Annabelle ombord, og Johnnie indleder en snedig og hæsblæsende lokomotivjagt, der nok skal mane ethvert rygte om kujoneri i jorden.

Det er som nævnt Richard Hills, der sørger for orgelmusikken til filmen. Han er en af de meget få organister, som mestrer både det klassiske orgel og kinoorglet. Han begyndte sine studier i Rochester Cathedral hos William Whitehead og har siden studeret det klassiske repertoire hos David Sanger og Rosemary Field.

Hans karriere ved kinoorglet har resulteret i flere priser både i England og USA, hvor han i 2010 blev udnævnt 'Organist of the Year' af The American Theatre Organ Society. Richard Hills har optrådt adskillige gange i radio og tv og har indspillet flere CD'er, senest på Compton-orglet i Southampton's Guildhall.

Der er gratis adgang.

Publiceret: 10. Oktober 2017 16:45

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Villabyerne

ANNONCER
Se flere