“Som to områder er vi virkelig modpoler, men når vi snakkede helt personligt med de unge fra Gellerup, er vi jo ret ens,” fortæller Barbara Warnøe, der går i 3.g på Ordrup Gymnasium om mødet med unge fra Gellerup.
“Som to områder er vi virkelig modpoler, men når vi snakkede helt personligt med de unge fra Gellerup, er vi jo ret ens,” fortæller Barbara Warnøe, der går i 3.g på Ordrup Gymnasium om mødet med unge fra Gellerup.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Unge i kulturmøde: Fra Hellerup til Gellerup

I mødet mellem unge fra Gellerup og Hellerup blev fordomme fældet og nye indblik sået

Af Kathrine Albrechtsen

Kun et enkelt bogstav til forskel. Alligevel står Hellerup og Gellerup som to yderpoler i Danmark.

Gentofte Kommune som landets rigeste, mens Gellerupparken ifølge AE er den fattigste, hvor 50 procent af den voksne befolkning står uden for arbejdsmarkedet.

De godt 7.000 mennesker, der bor i Gellerupparken, er fordelt på mere end 80 forskellige nationaliteter, hvor palæstinenserne udgør den største gruppe. Til sammenligning bor der 3,8 procent ikke-vestlige i Gentofte Kommune, hvoraf en overvejende del arbejder som au pair-piger.

Hvor forskelligheder er nemme at søge frem, er der derimod ét stærkt fællestræk for de to områder. Nemlig de fordomme, som beboere i begge områder bliver mødt med fra folk udefra, fortæller 18-årige Ahmad El-Mohammad, som selv bor i Gellerup og arbejder som frivillig for organisationen 'Unge4Unge'.

Det har han fundet ud af igennem dialogprojektet 'Fra Hellerup til Gellerup', som i marts bragte ham til Gentofte Kommune, hvor elever fra Ordrup Gymnasium tog imod ham og andre unge fra Gellerup.

Sidste forår var det ham, der tog imod 15 elever fra samme gymnasium. De unge havde taget turen over med Molslinjen for at besøge den frivillige organisation 'Unge4Unge', der er et netværk bestående af 40 frivillige mellem 15-25 år.

Organisationens DNA er at agere rollemodeller for lokale unge gennem aktiviteter og skabe en positiv ungdomskultur i deres lokalområde.

Mødet mellem de unge fra Hellerup og Gellerup var ikke kun at give et indblik i Unge4Unges arbejde, men også at fælde fordomme. For dem var der masser af i begge ungelejre, fortæller Ahmad.

“Jeg havde selv en masse fordomme om Hellerup, fordi jeg vidste, at det var Danmarks rigeste kvarter. Jeg var sikker på, at vi ville blive mødt af en masse snobber, men jeg blev positivt overrasket. Og faktisk var de jo ligesom os fra et område, som folk har en masse fordomme om. De kendte rigtig godt til den negative energi, som man oplever, når folk møder en med fordomme,” siger han, som også stod for at vise de unge rundt i Gellerup.

“Nogle af de unge var overraskede over, at etniske danskere kunne gå frit rundt i Gellerup. Og at alle, vi mødte, var flinke over for dem. De havde forventet at opleve en masse kriminalitet, da det er det eneste, som de hører om i medierne,” siger Ahmad.

Mennesket bag tallet

Astrid Larsen, der går i 3.g. på Ordrup Gymnasium, var med på turen sidste forår. Ligesom størstedelen af gruppen var det første gang, at hun besøgte et udsat boligområde.

“Vi blev modtaget virkelig åbent. Og var på besøg i Bazar Vest, hvor vi fik den bedste kebab hos Bilal. Der er jo virkelig mange nationaliteter i Gellerup og kæmpe spændvidde af beboere i forhold til Gentofte, som jo er en virkelig homogen kommune, hvor vi alle ligner hinanden,” siger hun.

Barbara Warnøe, der også var med på turen, og som går i 3.g på Ordrup Gymnasium, er enig.

“Som to områder er vi virkelig modpoler, men når vi snakkede helt personligt med de unge fra Gellerup, er vi jo ret ens. Hvad vi vil med vores liv, uddannelse, arbejde, kærlighed og skabe en familie? Hvilke personer, der betyder mest for os? Der kunne vi nemt relatere os til hinandens liv,” siger Barbara.

Som to elever i Talentklubben for samfundsfag på Ordrup Gymnasium tærsker de mange bøger igennem med statistikker og tal om social ulighed, ghettoer og udsatte områder, der lever som marginaliserede samfund i Danmark.

Gellerup blev egentlig bygget som refugium for dem, der ville ud af byen med adgang til grønne områder og frisk luft, men i dag er gennemsnitsindkomsten lav og kriminaliteten høj. Men det er netop det, som Unge4Unge vil bryde ved at støtte og skabe mønsterbrydere blandt de unge i Gellerup.

“På fem år har de fået problemerne i området til at falde, fordi de griber tidligt ind, allerede når børnene er små. Da de fortalte det, gik det op for mig, at herude tænker vi jo ikke på, om man kan komme gennem folkeskolen, gå videre i gymnasiet eller tage en anden videregående uddannelse. Det er jo en selvfølge i vores område, som vi ikke behøver at have fokus på,” siger Astrid og fortsætter:

“I Gellerup værdsætter de meget de muligheder, som de er blevet givet. Noget, som vi måske tager for givet.”

Barbara er enig.

“Social ulighed er meget mere nuanceret end det, som vi kan læse om i en bog. I mit møde har forskellene mellem vores to områder været tydelig og lært mig meget om mig selv og mit liv, men også, at vi ligner hinanden mere, end vi tror. At vores kerneværdier som unge er de samme, at vi har de samme drømme og håb,” siger hun, som ofte skal høre for, at de unge i Gentofte bor i kæmpe huse og går i dyrt tøj.

“De unge er der også, men der er også andre slags. Man bliver så træt af at høre fordommene, men man må ikke skamme sig over, hvor man kommer fra. Derimod sætte pris på de muligheder, man har fået. Og så handler det om ikke at bruge tid på overfladiske fordomme og modsætninger, men derimod gennem dialog at komme ned under overfladen,” siger Barbara.

Både Barbara og Astrid foreslår, at gymnasieelever fremover tager på studietur til et område i Danmark.

“Det er vigtigere at komme til Gellerup end til London. Alle ser sig selv som EU-borgere. Men hvor dansk er man, hvis man ikke engang kender til de byer og mennesker i det land, man kommer fra,” siger Astrid, som har aftalt at skrive sammen med de unge fra Gellerup næste gang, de er i København - eller de i Aarhus.

“Der er jo virkelig mange nationaliteter i Gellerup og kæmpe spændvidde af beboere i forhold til Gentofte, som jo er en virkelig homogen kommune, hvor vi alle ligner hinanden,” siger Astrid Nielsen, som sidste forår besøgte unge i Gellerup, og stod klar i marts, da unge fra Gellerup kom til Gentofte.
“Der er jo virkelig mange nationaliteter i Gellerup og kæmpe spændvidde af beboere i forhold til Gentofte, som jo er en virkelig homogen kommune, hvor vi alle ligner hinanden,” siger Astrid Nielsen, som sidste forår besøgte unge i Gellerup, og stod klar i marts, da unge fra Gellerup kom til Gentofte.

Fordommene bobler

At de unge fra Gentofte har rejst til alt fra New York til Japan, men ikke krydset broen til Jylland, var én af de ting, som overraskede 23-årige Amina Hakim, som ved siden af studiet som socialrådgiver, også arbejder som frivillig i Unge4Unge. Hun var blandt de ti unge, der den 3. marts i år for første gang besøgte Gentofte.

“Inden besøget tænkte jeg, at de unge fra Gentofte nok ikke havde nogle venner med en udenlandsk baggrund. Jeg blev positivt overrasket over, at det ikke passede, og at de godt kendte til vores kultur. Men der var også nogen, som aldrig havde haft andet end danske venner og vidste ingenting,” siger hun og fortsætter:

“Jeg havde frygtet, at mødet ville blive lidt akavet, fordi vi var fra så vidt forskellige områder. Men hurtigt fandt vi ud af, at vi nemt kunne relatere os til hinandens liv, fritid, fester og musik. Selvfølgelig havde jeg fordomme, det har vi jo alle, dem kan man ikke smide fra sig. Mine fordomme handlede om, at de var vokset op i en rig og velhavende kommune, og derfor var lidt arrogante og ville føle sig bedre end os. Men eleverne tog rigtig godt imod os og var meget åbne, hvilket var med til at fjerne mine fordomme. Men de havde også fordomme over for os. En var overrasket over, at vi snakkede så godt dansk, at vi lød ligesom dem. Men mange af os er jo født og opvokset i Danmark.”

Fordomme har især gode vækstvilkår og grobund, når man bliver inde i sin lille bobbel, fortæller Amina.

“Folk har for vane at blive der, hvor de føler sig trygge. Sådan er det også ude i Brabrand og Gellerup. Især de ældre borgere og vores forældre bevæger sig ikke ud og taler med andre end dem fra deres eget land. Derimod er de unge gode til at bevæge sig ud af boblen og indgå i forskellige kulturer. Selv kom jeg ud af den, da jeg startede på et gymnasium uden for Gellerup. Pludselig kom jeg i klasse med etniske danskere og lærte at omgås folk, som ikke lignede mig. Her lærte jeg, at folk uden for Gellerup ikke er så anderledes end mig selv, men man skal ud, før man kan se det,” siger Amina.

Derfor ser hun også meget positivt på dialogprojektet mellem Hellerup og Gellerup.

“Det er rigtig fedt, fordi vi fører nogle andre kulturer og mennesker sammen, som ellers aldrig ville støde på hinanden. Jeg tror, at de unge har fået et helt andet billede og syn på os fra Gellerup, og at det ikke er lige så slemt, som det medierne fremstiller. Mangfoldighed er en god ting og et vigtigt begreb, da det er med til at fjerne misforståelser og fordomme,” siger Amina.

Racister i Hellerup

Da Ahmad trådte ind på Ordrup Gymnasium den 3. marts, lagde han mærke til, at der ikke var særlig mange af eleverne med en anden etnisk herkomst end dansk. Og på spørgsmålene senere på dagen, kunne han også høre, at der var nogle af de unge, som aldrig havde talt med en muslim før.

“Der var en masse mærkelige spørgsmål fra nogle af de unge, om man i islam måtte drikke kaffe. Men mødet med de unge gav mest et indblik i, hvor stor en forskel, der kan være på, hvor vi kommer fra, og så kan vi alligevel have en masse ting til fælles. Vi havde de samme tanker og tilgange til tingene. Hvor vigtigt, det var at få sig en uddannelse, og at alle mennesker fortjener at få en chance til.”

Ahmad så gerne, at der kom flere projekter på tværs af landet. Også set ud fra, at 70 procent af de unge fra Gentofte ikke havde været i Jylland.

“Det er vigtigt at komme ud fra sin egne cirkler og opleve forskelligheder. Det forebygger og nedbryder fordomme. Da jeg kom tilbage fra Hellerup, spurgte mine venner mig, om de ikke var nogle racister, hvor jeg kun kunne sige nej og fortælle om, hvordan vi blev budt velkommen på en rigtig god måde. Og at vi var sammen i otte timer, og at det ikke var nok, fordi vi hyggede os virkelig meget.”

I et nyt dialogprojekt blev unge fra Gellerup og Hellerup forenet for at lære hinanden bedre at kende.
I et nyt dialogprojekt blev unge fra Gellerup og Hellerup forenet for at lære hinanden bedre at kende.
På Ordrup Gymnasium blev der diskuteret alt fra social ulighed til marginaliserede samfund.
På Ordrup Gymnasium blev der diskuteret alt fra social ulighed til marginaliserede samfund.
Unge fra Gentofte viste gæster fra Gellerup rundt.
Unge fra Gentofte viste gæster fra Gellerup rundt.
“Eleverne tog rigtig godt imod os og var meget åbne, hvilket var med til at fjerne mine fordomme,” siger Amina Hakim, som i marts for første gange besøgte Gentofte Kommune. Privatfoto.
“Eleverne tog rigtig godt imod os og var meget åbne, hvilket var med til at fjerne mine fordomme,” siger Amina Hakim, som i marts for første gange besøgte Gentofte Kommune. Privatfoto.
Publiceret: 04. April 2017 12:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Villabyerne

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt