Den gamle Triangelsprøjte vil igen i år gøre reklame for Vangede Kirkes basar. Pressefoto
Den gamle Triangelsprøjte vil igen i år gøre reklame for Vangede Kirkes basar. Pressefoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Vangede Kirke er klar til årets store julebasar

Vangede Kirkes Basar slår endnu en gang dørene op til en festlig weekend den 11. og 12. november.

Basaren, der er et tilløbsstykke og havde 2.000 besøgende sidste år, bliver traditionen tro åbnet festligt med sækkepibeorkester, der går gennem Vangedes bymidte for fuld musik. Gentofte Brandmuseum sørger for en rullende reklame med den gamle Triangelsprøjte rundt i hele Gentofte Kommune.

Lopper i flere kategorier

I den lille kirkesal findes Vangedes største overdækkede loppemarked. De mange lopper er inddelt i forskellige kategorier, bl.a. IT, isenkram, el, sko, legetøj, tøj, bøger, service, smykker og meget andet. Møbler og større ting til alle formål findes i et særligt møbelloppemarked i ungdomsgården.

I mødelokalerne findes boder med forskellige tombolaer, lotterier, lykkepakker, salgsboder, lykkehjul mv.

I løbet af hele weekenden sælges lodder til det specielle 'Til-stedeværelses-lotteri', hvor gevinsterne trækkes søndag kl. 16. Betingelsen for, at du kan vinde, er, at du er til stede. Her trækkes lod om bl.a. fladskærms-TV, middagsgavekort, kaffemaskiner og gavekort til Spejdernes juletræssalg i december måned.

Der er også mulighed for at købe chokolade, nisser eller noget af det flotte håndarbejde, der også er en del af basaren.

Der vil også være mulighed for en stille stund i selve kirkerummet eller for at høre en lille koncert.

Traditionen tro åbnes basaren festligt med sækkepibeorkester, der går gennem Vangedes bymidte for fuld musik. Pressefoto
Traditionen tro åbnes basaren festligt med sækkepibeorkester, der går gennem Vangedes bymidte for fuld musik. Pressefoto

Musik i kirken

Lørdag kl. 13 præsenteres Harpe-duo med kgl. operasanger Cecilia Hjortsberg, akkompagneret af harpenist Angelica Wagner. Søndag kl. 15 er der koncert med organist Henrik Bo Hansen. Det sker alt sammen i Vangede Kirke lørdag kl. 10-17 og søndag kl. 12-17. Entréprisen er beskedne 5 kr. for voksne, og det er billigere for børn – og billetten gælder begge dage. gs

Publiceret: 07. November 2017 16:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Villabyerne

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt