Hvidovre fik i søndagens kamp ikke revanche for nederlaget i pokalfinalen mod Gentofte Volley. Igen blev det 3-0 til Gentofte. Her blokerer Gentoftes Simon Gade og Philip Özari et Hvidovre-angreb i pokalfinalen. Arkivfoto
Hvidovre fik i søndagens kamp ikke revanche for nederlaget i pokalfinalen mod Gentofte Volley. Igen blev det 3-0 til Gentofte. Her blokerer Gentoftes Simon Gade og Philip Özari et Hvidovre-angreb i pokalfinalen. Arkivfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Volley: Ti ligasejre i træk

Med 3-0 ude mod Hvidovre fejrede ubesejrede Gentofte Volley sejr nummer 10 i VolleyLigaen

Af Jesper Bjørn Larsen

Der er tradition for, at Hvidovre på hjemmebanen i Frihedens Idrætscenter volder Gentofte store problemer, men den tradition holdt Hvidovre ikke i hævd i søndagens kamp.

Et skadesplaget Hvidovre-hold kunne intet stille op mod ligaduksene fra Gentofte.

Hos Gentofte var centerspilleren Frederik Dahl med fra start i stedet for Aske Mørkeberg. Det var ikke til at se, at Frederik Dahl som nyoprykket i denne sæson ikke har den store ligaerfaring. Med tre blokadevindere blev han den bedst blokerende spiller i kampen.

Det var et tændt Gentofte-hold, der gik på banen. Spillerne virkede opsatte på at vise, at de har mere at byde på end indsatsen i finalen i de nordiske klubmesterskaber forrige weekend, hvor der blev til et skuffende nederlag.

Det resulterede blandt andet i et formidabelt servetryk mod Hvidovre. Hvidovres modtagning var bestemt ikke dårlig, men alligevel leverede Anders Hartmann, Peter Trolle og Casper Munk flere serveesser.

Philip Özari blev ikke noteret for nogen serveesser, men havde en serveserie på seks, som gav fire angrebspoint til Gentofte og øgede føringen fra 18-11 til 23-11 i første sæt.

Indhentede forspring

Første sæt endte 25-13. Andet sæt startede med Gentofte-føring, men Hvidovre kom tilbage og indhentede forspringet ved 10-10.

I slutningen af sættet kunne Hvidovre ikke holde ved og slap grebet. 25-18 til Gentofte.

I tredje sæt kom Mads Kyed på banen i stedet for Peter Trolle, og Tobias Hougs Kjær erstattede Anders Hartmann.

Gentofte vandt 25-16.

Torsdag den 9. februar spiller Gentofte ude mod Ishøj kl. 19. Derefter tager holdet imod Middelfart lørdag den 11. februar kl. 15 i Gentofte Volley Arena.

Publiceret: 06. Februar 2017 15:15
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Villabyerne

Annonce
ANNONCER
Se flere