Gentofte Volleys 18-årige stortalent Tobias Kjær var med til at afgøre kampen mod Tromsø. Her ses han i aktion tidligere på året i U21 DM-finalen.
Gentofte Volleys 18-årige stortalent Tobias Kjær var med til at afgøre kampen mod Tromsø. Her ses han i aktion tidligere på året i U21 DM-finalen.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Volley: Tromsø stoppet af 18-årigt stortalent

Gentofte trampede norske Tromsø BK ned med 3-0. Det skyldtes ikke mindst den 18-årige spiller Tobias Kjær

Gentofte Volleys ligahold var fløjet 1.500 km stik nord til Tromsøhallen for at spille Europa Cup-kampen.

Og der var lagt op til et volleybrag, hvor 500 larmende norske volleyfans havde taget plads i hallen.

Første sæt blev også intenst og tæt. Fra stillingen 10-10 var Tromsø konstant foran, men sidst i sættet lavede cheftræner Denis Janka en afgørende udskiftning.

Han tog kantspiller Anders Hartmann ud og tog den blot 18-årige Tobias Kjær ind. Bagud 22-20 lykkedes det Gentofte at komme tilbage. Og takket være den unge spiller, der var oppe at blokere bolden direkte ned på nordmændenes banehalvdel, blev første sæt afgjort til Gentoftes fordel.

Jerngreb om kampen

Tobias Kjær knækkede Tromsø med sin springserv, så Gentofte i andet sæt kom foran 10-4, og herfra så danskerne sig ikke tilbage.

Gang på gang stoppede Gentoftes blokade eller forsvar de norske angreb, som ikke kunne løsne danskernes jerngreb om kampen. Og efter tre sæt endte kampen 3-0 til Gentofte Volley.

Tændt af publikum

Efter kampen var Tobias Kjær, helt fortjent, meget glad og tilfreds med sin indsats.

“Jeg følte mig ret tændt på grund af de mange tilskuere. Derfor gik jeg all-in i min serv, og så håbede jeg, at jeg fik lidt tur i den, og det må man sige, at jeg fik. Det gav holdet et dejligt forspring til resten af sættet,” fortalte han.

I den her uge er det så Gentofte Volleys tur til at modtage spillerne fra Tromsø i et returopgør. ka

Publiceret: 27. November 2017 21:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Villabyerne

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt