Zirkus-direktør Søren Østergaard kan om to år fejre 20 års jubilæum med Zirkus Nemo. Foto: Steen Brogaard
Zirkus-direktør Søren Østergaard kan om to år fejre 20 års jubilæum med Zirkus Nemo. Foto: Steen Brogaard
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Zirkus-direktør lover overflødighedshorn

“Man må aldrig blive nærig, når man laver kunst,” siger Søren Østergaard, der i går slog teltpælene ned ved Charlottenlund Fort med sit Zirkus Nemo, der efterhånden er blevet lidt af et udstyrsstykke

Af Jesper Bjørn Larsen

Søren Østergaard rundede i maj 60 år, så det er faktisk et fødselsdagsshow, der er rullet ind i byen med den kæmpe karavane, der lige nu beboer Charlottenlund Fort.

Her spiller Zirkus Nemo frem til den 2. september, og i år lover Søren Østergaard, at der er skruet op for effekterne.

“Vi har den mest ambitiøse scenografi og de vildeste special effects, man kan opdrive i cirkusverdenen. I tror, det er løgn, men det er det ikke,” griner zirkusdirektøren og fortsætter:

“Vi laver bl.a. et historisk slutbillede, der er løseligt bygget over de fire årstider,” fortæller han.

Men hvorfor skrue op for scenografien, er det ikke godt nok, som det plejer at være?

“Man må aldrig blive nærig, når man laver kunst, man skal hele tiden give folk noget mere. Det skal både være det samme og noget nyt. Jeg har nye figurer med, og de gamle figurer, jeg har med, laver også noget nyt. Jeg kan godt lide et overflødighedshorn, og i år får folk virkelig meget for billetten.”

Efter en tænke- og tællepause når Søren Østergaard frem til, at han helt præcist har 14 af sine egne figurer med i år.

“Jeg havde ellers sagt, at jeg ikke ville lave så mange figurer i år, men de får sgu alligevel sneget sig ind i showet,” griner han.

Hans manegemakker i år er vennen, skuespilleren og teatersportsmanden Michel Castenholt, som har taget 'Vera' med i teltet.

“Michel er virkelig god til dead pan og til at underspille, og jeg er ham spradebassen, så vi klæder hinanden godt.”

Opstår i øjeblikket

Når Søren Østergaard går ind i manegen som Målermanden, Bager-Jørgen eller Smadremanden, har han ikke noget manuskript i ryggen. Alt improviseres frem. Sådan har det været i alle årene med Zirkus Nemo, og sådan er det også i år.

“Altså, jeg ved jo sådan nogenlunde, hvad jeg skal ind og lave. Jeg ved f.eks., hvad Bager-Jørgen skal danse med, men resten opstår i mødet med publikum. På den måde er publikum med i nuet, de skal selv fantasere sammen med mig. Jeg kan også godt lide at spænde ben for mig selv. Så hvis folk griner rigtig meget af en særlig twist, så cutter jeg den af. Og kaster mig ud i noget andet. Det er en hård måde at arbejde på, men det er fanme også sjovt.”

Har du en personlig favorit blandt dine figurer?

“Det varierer fra år til år. I år laver jeg en tjekkisk dukkefører, en meget nervøs mand, det er ret sjovt. Nogle år er det Målermanden... Bager-Jørgen er også ret sjov at lege med...”

Hårdt presset må Søren Østergaard i øvrigt indrømme, at Smadremanden er underlagt en vis form for censur i sjældne tilfælde. Når Dronningen kommer til hans zirkus, så modererer han den netundertrøjeklædte og storbandende charmør en smule.

“Jeg har faktisk allerede fået en idé til næste år med Smadremanden. Han skal vise nye sider af sig selv,” griner Søren Østergaard, der naturligvis nægter at løfte mere på sløret.

Zirkus Nemo 2017 har også besøg af den ukrainske akrobattrup Crazy Flight, den spanske jonglør Picaso Jr. samt et søløveshow under ledelse af Ingo Stiebner.

Verdensartister, men Zirkus Nemo er faktisk også blevet et kendt brand i hele verden.

“Jeg får hver dag hele året rundt 2-3 mails fra artister, der gerne vil arbejde sammen med os, og jeg bliver modtaget som cirkusdirektør, hvor end jeg kommer frem. Det er fedt.”

Smadremanden folder sig ud, gerne med langfingeren, hvis publikum er lidt langsomme i fatteevnen. Foto: Steen Brogaard
Smadremanden folder sig ud, gerne med langfingeren, hvis publikum er lidt langsomme i fatteevnen. Foto: Steen Brogaard

Hårdt men sjovt

Siden starten med Zirkus Nemo i 1999 har Søren Østergaard puklet hårdt for at få det til at vokse og blive en succes. Uden så meget som én støttekrone i ryggen.

Det hele startede med seks ansatte og en enkelt lastbil. I år er det 36 ansatte og 12 lastbiler, der tager på landevejen sammen med direktøren i et tætpakket turnéprogram, der strækker sig fra ultimo april til medio september. Og det er arbejde fra kl. 8 morgen til 20 aften. Alle dage.

“Jeg er rigtig træt, når jeg kommer hjem om aftenen den 18. september, men så tager min kone og jeg på ferie ugen efter, når jeg er kommet lidt til kræfter. Det er et hårdt liv, men jeg gør det jo, fordi jeg synes, det er sjovt. Jeg er faktisk meget stolt af mit cirkus. Stolt af, at jeg i al ubeskedenhed har skabt det, der må være det smukkeste cirkus i Danmark. Selv toiletvognen er smuk.” smiler han.

Hvor længe kan du blive ved?

“Det ved jeg ikke. Jeg vil i hvert fald godt lige have Nemos 20 års jubilæum med. Jeg har altid arbejdet med fem års cyklusser. Og det her er det tredje år i en cyklus. Men jeg kan godt mærke på min krop, at jeg er blevet ældre.”

Bager-Jørgen er en af Søren Østergaards mest populære figurer. Og han er også med i år, kan vi afsløre. Foto: Steen Brogaard
Bager-Jørgen er en af Søren Østergaards mest populære figurer. Og han er også med i år, kan vi afsløre. Foto: Steen Brogaard
Dronning Margrethe så årets forestilling 28. juni, da Zirkus Nemo var i Aarhus. Foto: Flemming Jeppesen, Fokus
Dronning Margrethe så årets forestilling 28. juni, da Zirkus Nemo var i Aarhus. Foto: Flemming Jeppesen, Fokus
I år kan man atter opleve den ukrainske akrobattrup Crazy Fligt i Zirkus Nemo. PR-foto
I år kan man atter opleve den ukrainske akrobattrup Crazy Fligt i Zirkus Nemo. PR-foto
Publiceret: 09. August 2017 16:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Villabyerne

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt