Der har blandt andet været indbrud i villaer og tyverier fra biler på Nordsjællands Politis døgnrapporter den seneste uge. Arkivfoto

Der har blandt andet været indbrud i villaer og tyverier fra biler på Nordsjællands Politis døgnrapporter den seneste uge. Arkivfoto

Politirapporten: 47-årig stillede sig i vejen for spritbilist

Få et overblik over, hvad politiet har modtaget af anmeldelser i løbet af den forgangne uge

Af
Redaktionen

Mandag 9. september

  • Fra en bil, der holdt parkeret på Sønderbakken blev der mellem søndag klokken 14 og mandag klokken 8 stjålet champagneglas og et tæppe.

  • Indbrud i villa på Violvej. Tyven kom ind gennem en ulåst hoveddør, og der blev stjålet en pung indeholdende diverse kort samt bilnøgler og bil.

  • Indbrud i villa på Sømarksvej. En stige blev her brugt til at klatre op til 1. sal, hvor man kom ind i huset via et vindue, som stod på klem. Der er intet overblik over det stjålne.

Torsdag 12. september

  • Indbrud i lejlighed på Stolpegårdsvej. Indgang med rette nøgle fra brugstyveri af køretøj, hvori nøglen til boligen lå. Umiddelbart blev intet stjålet fra hjemmet.

  • Indbrud i villa på Henningsens Allé. Stuevindue blev brudt op, mens husets beboere lå og sov. Der blev stjålet en taske, porcelæn, udenlandsk valuta og et kikkertsigte.

Fredag 13. september

  • Indbrud i lejlighed på Tværbommen. Rude i terrassedør knust. Der er intet overblik over det stjålne.

Lørdag 14. september

  • Indbrud i villa på Slotsvej, hvor en stige blev sat op ad husmuren, og et vindue blev brudt op. Der er intet overblik over det stjålne.

Søndag 15. september

  • Kontanter stjålet fra bil. Et kontantbeløb blev mellem søndag klokken 12.50 og 13.45 stjålet fra en bil, der holdt parkeret på Bernstorffsvej. Tyven skaffede sig adgang til bilen ved at knuse en siderude.

  • Spritbilist standset. En 47-årig mand fra Bagsværd standsede søndag eftermiddag en 48-årig mand fra Gentofte, som kørte spirituskørsel. Den 47-årige havde set, at den 48-årige havde købt en øl og taget den med sig ind i sin bil ved Fakta på Vangede Bygade, og da den 47-årige mistænkte, at den 48-årige i forvejen var beruset, sagde han til den 48-årige, at han ikke skulle køre. Den 48-årige mand kørte dog alligevel et lille stykke i sin bil, men standsede, da den 47-årige stillede sig foran bilen. Da en patrulje ankom, viste en alkometertest, at den 48-åriges promille var højere end tilladt. Han blev sigtet for spirituskørsel og taget med på hospitalet for at få taget en blodprøve, som skal fastlægge hans nøjagtige promille.

  • Tyveri fra bil. Et par briller, en bærbar pc samt et ukendt kontantbeløb blev søndag mellem klokken 16 og 18.15 stjålet fra en Toyota Auris, der holdt parkeret på Strandvejen. Tyven havde skaffet sig adgang til bilen ved at knuse en siderude.

  • Indbrud i villa på Fruevej. Et køkkenvindue blev brudt op. Der er endnu intet overblik over, hvad der blev stjålet.
  • Indbrud i villa på Vilvordevej. Her blev en rude knust, og der blev stjålet en taske samt udenlandsk valuta.
  • Indbrud i villa på Sønderdalen. Et stuevindue blev brudt op, og der blev stjålet kontanter.

Publiceret 17 September 2019 19:34