Overraskede mulig indbrudstyv

Pludselig stod der en muskuløs og skaldet mand i stuen på Vingårds Allé

Mandag kl. 11 fik Nordsjællands Politi en anmeldelse om, at en ukendt mand, muligvis en indbrudstyv, klokken 10.30 var gået ind i en bolig på Vingårds Allé via en ulåst dør. Da han stødte på en af husets beboere, stak han af igen.

Den mulige indbrudstyv beskrives som: Mand, 180-185 cm høj, muskuløs af bygning, skaldet. Iført: Sort tøj, sorte handsker. Medbragte en sort rygsæk.

Indbrud tirsdag

Politiet modtog tirsdag anmeldelser om flere indbrud i Charlottenlund og Hellerup.

19. november mellem kl. 10 og 19.30 har der været indbrud på Lindegårdsvej i Charlottenlund. En rude er aflistet og der er stjålet stereoanlæg, lamper.

Også en lejlighed i Tuborg Havnepark har været udsat for indbrud i tirsdag aften mellem 18:30 og 20:50. Hoveddøren var opbrudt. Umiddelbart intet stjålet.

Politiet fik også en anmeldelse om forsøg på indbrud på Kildegårdsvej.

Publiceret 20 November 2019 18:30