Ejendomsmægler fra Danbolig Andreas Jervelund Engel viser Jægersborg Allé 184 frem. Villaen hvor Citronen kæmpede mod 200 tyskere. Foto: Gry Brøndum

Ejendomsmægler fra Danbolig Andreas Jervelund Engel viser Jægersborg Allé 184 frem. Villaen hvor Citronen kæmpede mod 200 tyskere. Foto: Gry Brøndum

Frihedskæmperen Citronens refugie er sat til salg

Citronen lå såret i huset, da Gestapo bankede på i 1944. I dag er Jægersborg Alle 184 til salg med mindetavle og en historie fuld af krudt og kugler

Af
Gry Brøndum

BOLIG "Jeg fik historien fortalt af min nabo Fru Larsen," fortæller Frederik Dahl-Hansen, der sælger villaen på Jægersborg Allé 184 efter sine afdøde forældre.

"Hun lå inde ved siden af med sine børn den dag og gemte sig, mens der blev skudt." Dagen var den 15. oktober 1944, hvor kampklædte tyske tropper kom på besøg på adressen i Gentofte. Det er her, Frederik er opvokset med sin familie.

Egentlig var de to Gestapo-folk, der bankede på lidt over midnat, på udkig efter husets ejer, og vidste ikke, at én af tidens mest eftersøgte modstandsfolk lå på sygeleje i huset. Men da Citronen - Jørgen Haagen Schmith - åbnede ild mod dem blev 200 tyskere fra den nærliggende Jægersborg Kaserne hurtigt kaldt ud, og så fulgte flere timers ildkamp.

Citroën sabotør

"Er der nogle skudhuller i villaen i dag?" spørger jeg Andreas Jervelund Engel, der som Danbolig-ejendomsmægler nu står med opgaven at skulle sælge villaen med den særlige historie.

Svaret er "Nej". For den røde murstensbygning er opført efter den ildebrand, der stort set udraderede villaen under Citronens dødskamp dengang i oktober 1944, da han blev opdaget.

Citronen var eftersøgt som den sabotør, der havde sprunget Citroën-fabrikkerne i luften efter planer lagt i modstandsgruppen 'Holger Danske'. Heraf tilnavnet Citroën-Schmith, der blev til 'Citronen' i folkemunde.

Den villa, hvor Citronen tilbragte sin sidste tid, var opført i 1939. Huset i dag blev genopbygget efter de oprindelige tegninger i 1945, og selvom historien ikke har nogen indflydelse på, at det store hus med sit nye tag koster 8,5 millioner kroner, så er det en god historie, siger mægleren:

Mæglere skal nævne dødsfald

"Når jeg står herude med købere, så er det lidt sjovt. De fleste kender filmen om Flammen og Citronen, og så kommer snakken hurtigt til at handle om, at en frihedskæmper er blevet skudt her i haven frem for de mere praktiske ting om huset," fortæller Andreas Jervelund Engel, der som mægler i øvrigt lever op til sine fagligt etiske regler om altid at fortælle, hvis nogen er kommet voldsomt af dage i de boliger, han sælger.

"Der er nogen, der ikke kan lide at bo et sted, hvor sådan noget er sket, og derfor skal de ikke finde ud af det efter et køb, så det fortæller jeg," siger han.

Om Citronen eller nogen af de fem tyskere, han skød, går igen på grunden, ved Frederik Dahl-Hansen ikke. Han har i hvert fald aldrig set et spøgelse i de 38 år, hans familie har ejet huset.

Lys og blomster ved lågen

Hvad man til gengæld ser med det samme, når man kommer til lågen, er mindetavlen i hækken med Citronens borgerlige navn 'Jørgen Schmith'. Og som ny ejer skal man forberede sig på de særlige højtider, hvor der er aktivitet ved hækken, forklarer Frederik Dahl-Hansen:

Mindetavle for

Mindetavle for "Citronen" ved lågen til Jægersborg Allé 184. Foto: Gry Brøndum

"Folk kommer jo med lys og blomster på de store mærkedage for 2. verdenskrig, 5. maj og 9. april."

Og der er mange mennesker, der stadig har et forhold til frihedskampen, som Citronen var en berømt del af:

"Som husejer skal man sørge for at friholde mindestenen, så den ikke vokser til. Det er der en servitut om," fortæller Frederik Dahl-Hansen:

Pasning af mindesten

"Min far gik altid nidkært og fjernede ukrudt fra mindestenen," husker han, der som dreng ofte blev konfronteret med, at han voksede op et sted, der var berømt:

"Min ven Silas' morfar var en af de brandmænd, der var med til at slukke ilden efter Citronens håndgranat og skyderierne mellem ham og de 200 tyskere, der stormede villaen. Og min ven Andreas' far var i familie med Citronen."

Inde i et af pigeværelserne i den fine gedigne 40'er villa med store lyse vinduer, er der ophængt et indrammet udklip fra Villabyerne i 1971 med hele historien:

Skudt i pyjamas

"Kort før villaen styrtede brændende sammen, så naboer en mand i pyjamas og med maskinpistol i hånden komme ud gennem den sønderskudte dør. I flammehavets skær var han et let bytte for de tyske soldater. Men Citronen havde holdt sit løfte om ikke at lade sig fange levende," står der.

Der har ifølge sælger Frederik Dahl-Hansen og ejendomsmægler Andreas Jervelund Engel ikke været nogen interesse i at købe villaen fra officielt hold med henblik på at gøre villaen til museum eller på anden måde åbne den for offentligheden som en del af fortællingen om modstandskampen.

Publiceret 21 November 2019 19:00