Christian IV's Vokalensemble synger også solistpartierne. Pressefoto

Christian IV's Vokalensemble synger også solistpartierne. Pressefoto

Nordisk kor synger 'Messias' i Gentofte

Lørdag 30. november kan man opleve Händels mesterværk i Gentofte Kirke

At gå til Messias-koncert har udviklet sig til at være en festlig juletradition for mange.

Lørdag 30. november kl. 19.30, dagen før selveste 1. december, kan man i Gentofte Kirke opleve denne juleklassiker fra barokken af Georg Friedrich Händel.

Selvom julestemning for mange er glæden ved det velkendte - det traditionelle - hvilket 'Messias' også er, så kan dette værk så meget mere.

Alene værkets længde, to timer, giver mulighed for at stoppe op i travlheden og give sindet muligheden for at synke ned i, og åbne sig for en forunderlig verden, hvor musikken i samspil med dets tekster har meget på hjerte, skriver Gentofte Kirke i en pressemeddelelse.

Det menneskelige mørke

I Messias får vi hele historien med,og nøjes ikke med beretningen om englesang og hyrder, der tilbeder Jesusbarnet.

Selvom vi måske venter på at lade os opfylde af det storslåede Halleluja-kor, må vi omkring meget dramatik, når vi konfronteres med de ydmygelser og svigt, Jesus var igennem i tiden op til påske, og dermed risikere at blive konfronteret vort eget menneskelige mørke.

Et mørke, som musikken med sin kraftfulde retorik og radikale tekster, udvalgt af Händels ven Charles Jennes, har til hensigt at oplyse.

Dette er noget, generationer af koncertgængere har oplevet med Händels 'Messias', og det er den oplevelse, musikere og sangere ønsker at give videre til publikum.

I Christian IV's Vokalensembles version består koret af 12 professionelle sangere fra hele Norden, der også synger solistpartierne, og som koncertmester for orkesteret er den internationale violinist Hannah Tiehl.

Det hele ledes af dirigent og barokfortolker samt organist ved Gentofte Kirke Ruben Munk, der samler de musikalske tråde, og fører igennem de tre dele, værket består af - indledt med den dramatiske ouverture til det storslåede Amen-afslutningskor.

Billetter kan købes på Billetto.dk eller i døren fra kl.19.

jes

Publiceret 29 November 2019 13:47