Når bilister parkerer kreativt er det, fordi vi ikke har fået gjort plads til at de kan være i byen, mener Erik Svane

Når bilister parkerer kreativt er det, fordi vi ikke har fået gjort plads til at de kan være i byen, mener Erik Svane

Debat: Ulovlige parkeringer er gode nyheder

De "hensynsløse" bilister ved, hvor længe de skal køre rundt forgæves, skriver Erik Svane til forsvar for ulovlige parkeringer - og foreslår Uber som alternativ til busserne

Af
Erik Svane

Ordrupvej 107

Charlottenlund

De fleste ser artiklerne om ulovlige parkeringer - også i foråret 2018 - som dårlige nyheder – at det viser, hvor egoistiske danskerne er blevet, samt at løsningen kræver straf fra myndighederne via for eksempel flere P-vagter, flere bøder. Det er et helt forkert syn på situationen.

De "lovløse tilstande" er tværtimod gode nyheder. De mange biler betyder nemlig, at seneste generation af danskere er ved at blive rigere end den forrige. Tak til den altid forhånede kapitalisme. Samtidig har myndighederne været for langsomme til at tilpasse sig.

P-kældre

- Hvad med underjordiske parkeringspladser på to-tre niveauer ved alle supermarkeder, med de fleste P-pladser åbne til alle?

Hvis de holder ulovligt, kan det være fordi de "hensynsløse bilister" ved i forvejen, hvor lang tid de skal køre rundt forgæves?

Folk klager over, hvor utrygge de føler sig, men har der nogensinde været et eneste eksempel fra Politirapporten på et uheld eller et sammenstød, der skyldtes en, lovligt eller ulovligt, parkeret bil?

Bilen giver personlig frihed

"Med en bil kan man køre hen, hvor man vil, hvornår man vil, og med hvem som helst man vil," siger Lauren Fix. "Med tog, fly og busser er ruterne planlagt, mens tidsplanen er tidsbestemt. Kun biler giver dig mulighed for at være spontan." Det er netop fordi, bilen giver personlig frihed, at regulatorerne hader den. Lauren Fix, igen: "Myndighederne – på alle niveauer – kræver kontrol".

Sandt er det, at cyklen er bedre for motion, men modsat cyklen er bilen et sted for "ly". "Hvis en mands hus er hans slot," skriver Mark McCoy, så er "en mands bil hans ambassade."

Hvad med Uber når bussen ikke kører?

I denne sammenhæng er klagerne over nedskæringen af buslinjer langt fra at være irrelevante.

Kunne en delvis løsning ikke være at lovliggøre Uber i danske byer? Der er nemlig en option til at dele Uberbilen med to eller tre andre til en billigere pris.

Publiceret 01 December 2019 11:40