I denne uge anbefaler Filmstriben dokumentaren 'The Wolfpack' af Crystal Moselle. Foto: Filmstriben

I denne uge anbefaler Filmstriben dokumentaren 'The Wolfpack' af Crystal Moselle. Foto: Filmstriben

Filmstriben anbefaler: Når lyset trænger ind i selv den mørkeste og mest klaustrofobiske celle af en lejlighed

Af
Af Mattias Blicher

cand.mag. ved Vangede Bibliotek

Film kan være en virkelighedsflugt - en måde at slippe væk fra en trist og ubehagelig hverdag på, men for de seks Angulo-brødre er film ikke blot eskapisme. Film er også et vindue til at opleve og forstå den verden, der omgiver dem, og ikke mindst sig selv.

Ved første øjekast leder dokumentaren ‘The Wolfpack’ af Crystal Moselle tankerne i retning af de sociale eksperimenter, som reality-tv har opfostret.

Brødrene klæder sig ens, har alle langt sort hår og er mellem 16-23 år. De bor sammen med deres ældre søster, som for det meste ikke er med i Crystal Moselles dokumentar, og deres forældre, Oscar og Susanne, i en lille lejlighed på Manhattan i New York.

I denne uge anbefaler Filmstriben dokumentaren 'The Wolfpack' af Crystal Moselle. Foto: Filmstriben

I denne uge anbefaler Filmstriben dokumentaren 'The Wolfpack' af Crystal Moselle. Foto: Filmstriben

Men det står hurtigt klart, at Angulo-familien bevidst har levet et liv langt væk fra tv-kameraer og fremmede blikke. De er ikke meget for at eksponere sig offentligt. Familien har sjældent bevæget sig ud af lejligheden. Et år, fortæller en af brødrene, forlod de den slet ikke.

Oscar og Susanne mødte hinanden i Machu Picchu i Sydamerika. Susanne var turist og Oscar tour-guide. På det tidspunkt var Oscar meget optaget af Krishna, og familien blev med en af sønnernes ord farens egen “stamme”. Alle sønnerne har også sanskritnavne.

Oscar mener, at samfundet generelt er ondt og farligt, og at man risikerer at lide både fysisk og psykisk overlast ved blot en enkelt togtur. Susanne har undervist børnene hjemme, og den kompensation, hun har modtaget for hjemmeundervisningen, har fungeret som familiens eneste indtægt.

Udlængsel i en aparte familie

Brødrene har fordrevet tiden i lejligheden med at sluge den ene dvd efter den anden. De har set alt fra Halloween-gyserne, over Quentin Tarantinos film til superhelte-blockbusters som The Dark Knight. Men filmene har ikke blot fungeret som tidsfordriv. Brødrene vidste ikke, hvad Halloween var, før de så filmene, men holder nu Halloween hvert år, hvor de klæder sig ud som filmskurke.

De laver også egne genindspilninger af filmene med hjemmelavede kostumer - bl.a. en imponerende Batman-dragt lavet af gamle yogamåtter og morgenmadsæsker - og fuld make-up. Moselle har fået lov at bruge brødrenes optagelser, som hun klipper sammen med sine egne optagelser af familien, hvilket skaber en særlig blanding af håndholdt cinema verité-agtig dokumentar og hjemmevideo.

Selvom man fornemmer en traumatisk barndom, hvor det antydes, at Oscar har været voldelig, så er filmen ikke bare et portræt af en aparte familie, der er så skæve, at de bliver nødt til at være afsondret fra resten af samfundet. Brødrene har nemlig en udlængsel, hvilket også har ført til et opgør med faren. I Mosellses optagelser fremstår Oscar ikke som en tyran, men mere som en detroniseret fordrukken kultleder.

Og brødrene er begyndt at forlade lejligheden uden opsyn og interessere sig for det, unge mænd nu engang interesserer sig for. ‘The Wolfpack’ er også en coming-of-age-fortælling, der viser, at der kan være lys forude - selv i den mørkeste og mest klaustrofobiske celle af en lejlighed i den fattige del af Manhattan.

Publiceret 16 June 2019 07:12