Kunstklubbens bestyrelse består både af kunstinteresserede og aktive kunstnere. Pressefoto

Kunstklubbens bestyrelse består både af kunstinteresserede og aktive kunstnere. Pressefoto

Ny kunstforening springer ud i Gentofte

Kunstklubben vil sætte fokus på kunstevents

Gentofte har fået en ny kunstforening i form af Kunstklubben, som gerne vil være anderledes end andre kunstforeninger.

"Kunstklubbens bestyrelse består både af kunstinteresserede og aktive kunstnere. Vi er stiftet med det formål at sætte fokus på de mange kunst-events, som foregår rundt omkring i landet. Vi ønsker at finde nye udstillingsmuligheder for aktive kunstnere og skabe events for kunstinteresserede," fortæller kunstner Martin Pop Andersen i en pressemeddelelse fra foreningen.

Medlemsskabsmodellen er også anderledes. Man kan vælge, om man vil være basismedlem til 100 kr. pr år og deltage i Kunstklubbens sociale arrangementer - eller om man vil støtte kunstindkøb ved at købe 100 kroners vinderchancer, hvor indtægterne fra salg af vinderchancer går ubeskåret til indkøb af kunst, som udloddes til foreningens årlige kunstudlodning.

Kunstklubben vil gerne invitere yngre kunstinteressede indenfor. Derfor er en af bestyrelsesposterne altid forbeholdt et yngre medlem, for nuværende Signe Harremoës Feldstein.

jesl

Publiceret 04 October 2019 09:14