Læsemaraton: Hør stor saga fra ende til anden

Få en stor, litterær oplevelse, når Gentofte Bibliotekernes saga-entusiaster en hel dag læser op fra Njals saga.

Oplæsningen finder sted midt i det store biblioteksrum på Hovedbiblioteket, og alle oplæsningerne kædes sammen af fortæller Petur Hrafn Valdimarsson.

"Oplev den dramatiske fortælling om det ubrydelige venskab mellem den vise og lovkyndige Njal og den heltemodige Gunnar, og mød deres intrigante og hævngerrige hustruer Bergtora og Halgerd. Hør hvordan en række mindre stridigheder udvikler sig til en blodig fejde mellem parterne, og hvordan den evige balancegang mellem ære og skam fører til både hævn og mordbrand," skriver Gentofte Bibliotekerne i en pressemeddelelse.

Arrangementet foregår søndag 3. november kl. 10 til 16. Det er gratis, og tilmelding er ikke nødvendig.kapp

Publiceret 31 October 2019 15:44