Annemarie Krarup fortæller

Annemarie Krarup fortæller "Skamløse eventyr" på Gentofte Hovedbibliotek.

Hør om vores oldeforældres uartige historier

Annemarie Krarup har gravet dybt i Dansk Folkemindesamlings arkiver af gamle håndskrevne dokumenter for at finde de gode og saftige historier

Læg al skam på hylden for en aften, når Annemarie Krarup fortæller historier fra sin bog "Skamløse eventyr" på Gentofte Hovedbibliotek.

Det sker onsdag den 13. november klokken 19-21, hvor du vil kunne høre nogle af bogens gendigtninger af uartige historier, som folk herhjemme fortalte hinanden for mere end 100 år siden.

Det er folkelige fortællinger med humor, respektløshed og fantasifuldt formuleret erotisk indhold.

Historiefortæller og forfatter Annemarie Krarup har gravet dybt i Dansk Folkemindesamlings arkiver af gamle håndskrevne dokumenter for at finde de gode historier.

Annemarie Krarup fortæller også om baggrunden for bogen og om ildsjælen Evald Tang Kristensen, der så det som sin opgave at indsamle fortællinger og sange blandt almindelige mennesker.

Hans historie er et helt eventyr i sig selv.

Bibliotekets litterære udstilling 'Enter Njála' stiller spørgsmålet: Føler du ære eller skam?

Billetter a 35 kroner kan købes på genbib.dk/billetter

Publiceret 06 November 2019 12:40