I næste uge opfører Aurehøj Gymnasium musicalen 'Kærlighed og Ærlighed'. En forestilling, eleverne selv har skrevet med udgangspunkt i Shakespeares komedie

I næste uge opfører Aurehøj Gymnasium musicalen 'Kærlighed og Ærlighed'. En forestilling, eleverne selv har skrevet med udgangspunkt i Shakespeares komedie "Helligtrekongersaften".

Aurehøj Gymnasium skaber dramatisk musical om kærlighed

Aurehøj Gymnasium opfører et stykke, som eleverne frit har fortolket efter “Helligtrekongersaften” af William Shakespeare. Temaet er kærlighed, og forestillingen er egnet for alle aldre

Af
Sofia Hviid-Andersen

Erhvervspraktikant

At turde at tage chancen, springe ud i nye ting og kæmpe for, hvad man vil have er en vigtig del af livet. Og netop dette har Aurehøj Gymnasium lavet en forestilling om.

Forestillingen hedder 'Kærlighed og Ærlighed' og er en fortolkning af William Shakespeares "Helligtrekongersaften".

Stykket bliver opført tirsdag 12. november, onsdag 13. november og torsdag 14. november, og hele showet er elevstyret.

Forestillingen handler om den unge Viola, som bliver rodet ind i en masse, efter hun får et job på rådhuset.

Hun bliver ansat midt i et kommunalvalg, da partiets borgmester, Olander, har brug for mere hjælp.

Samtidig er Olander megaforelsket i sladderjournalisten Olivia. Han er så betaget af Olivia, at han ikke helt kan holde styr på det hele, og det nødsager Viola, som lige er blevet ansat, til at tage lidt over.

Hun bliver bl.a. nødt til at udklæde sig som en mand, og hun vikles ind i alle rådhusets problemer allerede på hendes første dag. Der er også udfordringer på sladderbladet Hamlet.

Olivia bliver nødt til at tage over, da chefredaktøren er rejst. Hun har styr på det hele, lige indtil hun møder Cesario, som er Viola i forklædning.

Billetsalget begynder den 9. november her.

Publiceret 07 November 2019 14:32