Vil du – eller kender du en – der har lyst til at være en del af Kunstcubator?

Vil du – eller kender du en – der har lyst til at være en del af Kunstcubator?

Søg om optagelse nu: Nyt talentmiljø for unge kunstnere

Kunstcubator er et nyt kunst- og talentudviklingstilbud for unge, der drømmer om optagelse på en videregående kreativ uddannelse. Det er nu, du skal søge om optagelse

Kunstcubator er Gentofte Kommunes nye kunst- og talentudviklingstilbud for unge mellem 15 og 25 år. Kunstcubator har hjemsted på både Kulturskolerne og i Byens Hus, og vil du igennem nåleøjet, så er det ifølge en pressemeddelelse fra Gentofte Kommune nu, du skal søge om optagelse.

Tre år til fordybelse

Kunstcubator er for unge, der brænder for at udvikle deres kunstneriske talent. Bliver man optaget, er der adgang til et treårigt forløb med undervisning af høj kvalitet og fællesskab med andre kreative talenter.

På forløbet er der undervisning i mange forskellige kunstarter, men fokus vil være på samtidskunsten. Undervisningen vil foregå både på Billedskolen og i Byens Hus, hvor de unge talenter vil have mulighed for at få et atelier.

Kunstcubator er for unge, der bor i eller har tilknytning til Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner. Undervisningen varetages af professionelle kunstnere, og forløbene er tilrettelagt sådan, at det er muligt at gå i skole sideløbende.

Kunstcubator er ikke adgangsgivende til en videregående uddannelse, men er tænkt som springbræt til at søge ind på en videregående kunstuddannelse.

sig

Kunstcubator

Sådan gør du

Vil du – eller kender du en – der har lyst til at være en del af Kunstcubator, så find alle detaljer om forløbet, egenbetaling og ansøgning på kulturskolerne.dk/kunstcubator eller kontakt projektkoordinator Jonas Kasper Jensen på jkj@gentofte.dk. Bemærk, at fristen for at sende en motiveret ansøgning og smagsprøver på værker allerede er den 15. november.

Kunstcubator er en del af Kulturministeriets talent-indsats og er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen.

Publiceret 07 November 2019 11:21