Rune Skyum-Nielsen er ugens læser. Pressefoto

Rune Skyum-Nielsen er ugens læser. Pressefoto

Rune Skyum-Nielsen: "Når stoffet hentes i virkeligheden og også fungerer formmæssigt, så trumfer det fiktionen"

Ugens Læser er forfatter og journalist Rune Skyum-Nielsen

Rune Skyum-Nielsen, 41 år, forfatter og journalist

Hvilken roman har du sidst læst?

"Klassikeren 'Kongens fald' af Johannes V. Jensen. Det er jo lidt en roadmovie til fods og på skrift, og så drives den frem af et respektindgående sprog og nogle ord, som man havde glemt, at man rent faktisk savnede."

Hvem er din favoritforfatter?

"Hvis vi snakker danske forfattere, er det i disse år Kim Leine. For fem år siden ville jeg have svaret Jakob Ejersbo. Snart bliver det noget helt tredje, uden at de andre to glemmes. Det kan ikke være anderledes."

Hvad er din favoritgenre?

"For tiden er jeg optaget af det dokumentaristiske. Både det rekonstruende, selvoplevede og portrætterende. Når stoffet hentes i virkeligheden og også fungerer formmæssigt, så trumfer det fiktionen."

Har du nogensinde opgivet en bog?

"Masser af gange. Jeg var flere gange ved at opgive 'Kongens fald'. Men sværest at komme ordentlig ind i har nok været 'Drageløberen'. Da den endelig bed, bed den til gengæld også for fuld æde."

Hvilken bog vil du anbefale andre læsere?

"Svend Åge Madsens 'At fortælle menneskene' fra 1989 er stadig en af de mest forunderlige, sjove og overrumplende bøger, jeg har læst. Forfatteren fylder 80 i år, og romanen udkommer i en ny jubilæumsudgave i samme anledning. Tjek den!"

Publiceret 09 November 2019 11:23