Vor anmelder var begejstret for Fauré-kvartettens koncert i Helleruplund Kirke i sidste uge. Foto: Hans Ovesen

Vor anmelder var begejstret for Fauré-kvartettens koncert i Helleruplund Kirke i sidste uge. Foto: Hans Ovesen

Anmeldelse: Romantik med musikalsk overskud i Helleruplund Kirke

Ved Fauré-kvartettens koncert i Helleruplund Kirke beviste musikerne endnu en gang deres suveræne teknik og musikalitet. De to værker af Schumann og Brahms fik alt, hvad de havde fortjent

Af
Hans Ovesen

*****

Robert Schumann og Johannes Brahms, to af den tyske romantiks sære skikkelser, var i Fauré Kvartettens gavmilde og kyndige hænder ved Hellerup Kammermusikforenings koncert i Helleruplund Kirke den 4. november.

Den formentlig maniodepressive Schumann døde kun 46 år gammel som alkoholiker, med en aldrig helbredt syfilis, og i sine sidste år fortabt i en galoperende sindssyge. Men han var også en berømt pianist og komponist af værker i næsten alle datidens musikalske genrer, en romantikkens renæssancefigur.

I hans lykkelige og produktive periode i første halvdel af 1840'erne blev han ansat som lærer på konservatoriet i Leipzig, men måtte hurtigt opgive stillingen. Hans indesluttede væsen gjorde ham uegnet som underviser, og også en senere ansættelse som dirigent måtte han opgive. Den beundrede musiker og komponist var simpelthen umulig som dirigent.

Han var gift med den ni år yngre Clara Schumann, også en af datidens store pianister og komponister, der efter hans død brændte de værker, han havde komponeret i sin tiltagende sindssyge. Om det var for at beskytte hans eftermæle, ved vi ikke, men det lykkedes Brahms at redde enkelte klaveretuder fra flammerne.

Spådomme gik i opfyldelse

På en koncertturné som 20-årig havde Brahms opsøgt den 23 år ældre Robert Schumann. De blev straks gode venner (og Brahms forelskede sig hovedkulds i Clara), og både Robert og Clara spåede den unge Johannes en stor fremtid som komponist. Og deres spådomme gik i opfyldelse.

Flere af Brahms’ tidlige værker blev modtaget med begejstring både i Tyskland og internationalt. I 1876 og igen i 1892 blev han tilbudt et æresdoktorat ved Cambridge University. Begge gange afslog han dog at modtage æresbevisningen, og da han i 1879 accepterede en lignende hædersbevisning fra universitetet i Breslau, dukkede han ikke op ved overrækkelsesceremonien.

Brahms levede som ungkarl hele sit liv og var som person temmelig firkantet og med mange uvenner. Som komponist arbejdede han uhyre langsomt og eksperimenterende og kasserede med hård hånd mange af sine tidligere værker og udkast. Han var kompromisløs, skrev om og om, rettede og slettede og føjede til.

Holder sig fra fælden

Første halvdel af Fauré-kvartettens koncert er Schumanns Klaverkvartet i Es-dur, op. 47 fra 1842, Schumanns "kammermusikår".

Den indledende sats starter i dvælende og mørke akkorder i strygerne, der kun lysnes en smule af et lille, simpelt motiv i klaveret, og veksler derefter mellem meget hurtige og langsomme tempi. Anden sats begynder i celloen, hvorefter det anslåede tema fanges af violinen og bratschen og føres videre på klaveret i et festfyrværkeri, der befrier os fra førstesatsens drama.

Den langsomme tredjesats er vemodig, og den enkle melodi kan let kamme over i det sødladne. Men Fauré-musikerne holder sig smukt fra at gå i fælden. Og så munder det hele ud i en munter finale, der som i de øvrige satser veksler mellem rappe passager og passager, hvor sindet kan falde til ro, alt sammen vidunderligt og sikkert fremført af de fire musikere.

Musikalske overvejelser

Anden halvdel af aftenens koncert var Johannes Brahms’ Klaverkvartet i A-dur, op. 26, et af Brahms’ ungdomsværker fra 1861.

Som andet af Brahms’ musik er der også en del eksperimenter i dette værk, musikalske overvejelser, der skal afprøves, og som ofte har karakter af at være opstået spontant undervejs i arbejdet. Resultatet bliver undertiden, at man som tilhører mister overblikket og farer vild i, hvor musikken vil hen. Hvis man vil med, er der ikke andre muligheder end at overlade sin skæbne til musikkens og Brahms’ forgodtbefindende.

En senere komponist som Arnold Schönberg var optaget af Brahms’ musik med dens forskydninger i betoningerne mellem instrumenterne, pludselige dissonanser og andre musikalske overgreb på tidligere tiders musik, selv om Brahms faktisk var uhyre optaget af og inspireret af både renæssance-, barok- og klassicistisk musik.

Brillant samspil

Fauré Kvartetten, der består af Erika Geldsetzer, violin, Sascha Frömbling, bratsch, Konstantin Heidrich, cello og Dirk Mommertz på klaver har besøgt kammermusikforeningen flere gange før, senest i 2017.

Ved aftenens koncert beviste de endnu en gang deres suveræne teknik og musikalitet. De to værker af Schumann og Brahms fik alt, hvad de havde fortjent. Det er en kvartet med et brillant sammenspil, en fornem balance mellem instrumenterne og en smuk og stærk behandling af musikkens dynamik både i det samlede ensemble og mellem instrumenterne indbyrdes. Når det kommer til kammermusik, kan det ikke gøres bedre.

Publiceret 12 November 2019 22:00