I september bragte Villabyerne en artikel om en Hellerup-borger, der har en vision om at lave opskyllet tang om til biogas. Arkivfoto

I september bragte Villabyerne en artikel om en Hellerup-borger, der har en vision om at lave opskyllet tang om til biogas. Arkivfoto

DEBAT: Genbrug af tang

Regula Maltry, sølystvej 10, 2930 Klampenborg

Kære Hans Toft og kære Gentofte-borgere. Kunne vi ikke genbruge al den tang, der bliver skyllet op på vores strande?

Jeg tænker hver gang på det, når jeg går min daglige tur langs Bellevue Strand og ser de tangbunker, der ligger på sandet, på badebroen og på stenene.

Jeg læste for nyligt på min netavis, at en kommune i udkanten af København allerede har gjort det: Nemlig samlet alt tang, der lå og stank, formuldet den og produceret gas til fjernvarme af den.

De har tilbudt andre kommuner at modtage deres tang. Kunne vi ikke gøre det samme? Måske er Gentofte allerede i gang med det? Det ville være fantastisk. Hvis ikke, så prøv at gøre det.

Hvis det er for dyrt at samle med en gravko, kunne man måske få begejstrede økologifrivillige unge til at give en hånd med.

Publiceret 21 October 2019 16:28