I nattens mulm og mørke gik de indledende forberedelser til at fjerne midterfaget i gang. Foto: Jens Erik Kalleshave

I nattens mulm og mørke gik de indledende forberedelser til at fjerne midterfaget i gang. Foto: Jens Erik Kalleshave

Bro Bro Drille

Gentofte Kommune og Banedanmark mødes på tirsdag i tvisten om, hvem der skal betale for opførelsen af en ny gangbro over jernbanen i Klampenborg. Gentofte Kommune står fast på, at regningen skal sendes til Banedanmark

Af
Af Mikael Østergaard

82 år nåede den at blive, Christiansholms gangbro i Klampenborg, inden den søndag nat fik dødsstødet, da en skinnekørende kran fjernede midterfaget. Årsagen til nedrivningen er, at betonen var begyndte at 'drysse af' på grund af den hårde frost forrige vinter. Siden er de øvrige brofag blevet fjernet, og i slutningen af næste uge forventes stenbrokkerne at blive kørt væk. "Så mangler der kun at blive ryddet op på byggepladsen", forklarer byggeleder Kristian Sindberg, Banedanmark.

Strid om betaling

Men dermed stopper bro-sagen ikke. Gentofte Kommune ønsker at genopføre en tilsvarende gangbro med samme længde, bredde og højde - og samme sted på jernbaneovergangen mellem Vitus Berings Allé og Slotsallén. Sådan som områdets beboere har ønsket det. Heroverfor står Banedanmark, der oprindelig slet ikke ville have en ny bro på grund af meget begrænset trafik på overgangen, men som undervejs skiftede standpunkt og nu tilbyder at betale halvdelen af udgiften til en ny og mere tidssvarende bro.

Parterne til møde

Ifølge vej- og parkchef Niels Christian Koefoed, Gentofte Kommune, vil en ny bro koste mellem tre og fem millioner kr. Og ifølge kommunens juridiske chef, Mette Mie Nielsen, er der ingen tvivl om, hvor regningen skal sendes hen: "Som vi hele tiden har sagt, er det Banedanmark, der skal betale. Banedanmark kan ikke springe fra en aftale, der har ligget fast siden april 2008 om, at de skal betale for en 1:1 udskiftning af gangbroen". Så stejlt står parterne over for hinanden. Om de er villige til at bøje sig og indgå forlig vil vise sig på tirsdag, hvor Gentofte Kommune og Banemark har aftalt møde om betalingen.

null

Publiceret 03 February 2011 11:00