Per Petterson er det største nordiske navn ude i den store verden siden Peter Høeg.

Per Petterson er det største nordiske navn ude i den store verden siden Peter Høeg.

Biblioteket anbefaler

Af
Af Signe Langtved Pallisgaard

litteraturkonsulent

Gentofte Hovedbibliotek

Det er svært at gøre andet end at kaste sig i støvet for norske Per Petterson. Han er én af de eneste forfattere, om hvem man i sandhed kan sige, at der hverken er et ord for meget, eller et ord for lidt i hans tekster.
Al den larm, der altid omgiver mennesket, forstummer, når man læser hans værker, og kun den rene kunst står tilbage.
'Aske i munden, sand i skoen' er forfatterens debut fra 1987. Den handler om den seksårige Arvid og hans verden. Arvid bor i en forstad til Oslo. Hans far arbejder på en skofabrik, og hans mor er dansk og gør rent.
Arvid tisser i sengen om natten og har mareridt om slanger og krokodiller. En dag bliver hans far hentet af en sort bil, for bedstefar er død, ligesom kongen og dompappen, og da Arvid ser et billede af moren som ung, forstår han, at tiden går, og så græder han og siger, at han ikke vil blive en dag ældre.
Vi befinder os sidst i halvtredserne og i begyndelsen af tresserne, der er kold krig, og Cuba-krisen står for døren. En morgen siger klasselæreren til eleverne, at de skal bede til Gud, for atomkrigen lurer og enden er nær.
Per Petterson er det største nordiske navn ude i den store verden siden Peter Høeg. Værket 'Ud at stjæle heste' indbragte ham store litterære priser som Independent Foreign Fiction Prize samt IMPAC-prisen, verdens største litteraturpris for en enkelt bog.
I 2007 var bogen på listen over årets fem bedste romaner i New York Times Book Review og Time Magazine. Han har desuden fået Nordisk Råds Litteraturpris for 'Jeg forbander tidens flod' med følgende begrundelse:
"I romanen beskriver hovedpersonen sine oplevelser og sit fragmenterede erindringsarbejde med flere livskriser i egen familie. I et poetisk og stillegående sprog formidler Petterson, hvor vanskeligt det er at få sagt det som føles mest nødvendigt at sige til hinanden?.

Publiceret 30 July 2011 10:00