Kristine Kryger er et af de nye ansigter i kommunalbestyrelsen og er den kvindelige kandidat, som fik flest personlige stemmer. Foto: Kathrine Albrechtsen

Kristine Kryger er et af de nye ansigter i kommunalbestyrelsen og er den kvindelige kandidat, som fik flest personlige stemmer. Foto: Kathrine Albrechtsen

KV17:

Gentoftes kvinder tager flest taburetter

58 procent af Gentoftes nye kommunalbestyrelse har to X-kromosomer. Det er det højeste tal på landsplan

Af
Signe Haahr Pedersen og Kathrine Albrecthsen

Mænd fylder mest i lokalpolitik. Blot 33 procent af de nyvalgte byrødder i de danske kommuner er kvinder.
Men i Gentofte vendes fordelingen på hovedet. Her er kvinderne i overtal med 11 ud af kommunalbestyrelsens 19 medlemmer, altså 58 procent.
Og det er det højeste tal på landsplan, viser en opgørelse, som Institut for Menneskerettigheder har foretaget med udgangspunkt i resultaterne fra det nyligt overståede kommunalvalg.
Kristine Kryger fra Radikale Venstre er én ud af de 11, og så er hun den kvindelige kandidat i Gentofte, der fik flest personlige stemmer sidste tirsdag med 1.218 krydser.
Hun glæder sig over, at stolene i kommunalbestyrelsen besættes af så mange kvinder.
“Jeg tænker, det er godt, at vi afspejler samfundet, og det er godt, at vi bløder op i forhold til de andre kommuner, som halter bagefter,” siger hun og uddyber:
“Fordelingen er vigtig både i forhold til køn og andre sociale parametre. Det er vigtigt, fordi vi skal lave politik, som er godt for alle borgere, og dér kan vi have nogle blinde vinkler som køn og faglighed og så videre, hvis vi er for ens.”
Kryger har umiddelbart ikke noget bud på, hvorfor det lige er Gentofte, der klarer sig godt, når det gælder om at få kvinder repræsenteret kommunalt.
“Jeg tænker, det er lidt af en tilfældighed. Også at vi på spidskandidatposterne har haft mange kvinder. Både Enhedslisten, SF og mig. Det handler vel om, hvem der har været aktive i baglandet og kommet ind som spids,” siger hun.
Ser du, at kvinder kan have andre udfordringer end mænd, når det handler om at engagere sig i lokalpolitik?
“Nej, det ser jeg ikke. Jeg tror, vi er langt forbi den tid, hvor der var en tendens til, at politiske møder var noget, mænd gik til. Det er passé.”

Uddannelse og fleksibilitet

En af sværvægterne i kommunalbestyrelsen er Pia Nyring, som i 12 år har siddet for de Konservative. Hun blev valgt sikkert ind med 869 personlige stemmer og er dermed den lokalpolitiker, der fik fjerdeflest stemmer.
Hun tror, at det er en kombination af uddannelsesniveau og fleksibilitet hos kvinderne i kommunerne, som gør, at de er så stærkt repræsenteret i kommunalbestyrelsen.
“Der er generelt et højt samfundsengagement i kommunen, hvor mange kvinder allerede tager del i alt fra sportsklubber til skolebestyrelser, så man er vant til at blande sig og tage del i livet herude. Så er skridtet ikke så stort ind i lokalpolitik. Og så er det kvinder, hvor mange har lange videregående uddannelser og et job, hvor de har en større fleksibilitet til at gå tidligere for at kunne nå et møde kl. 17, hvorimod mange mænds arbejdsdage herude er længere og mindre foreneligt med kommunalpolitik. Men jeg tror også, at vi har inspireret andre kvinder til, at det godt kan lade sig gøre,” siger Pia Nyring.
Hvorfor tror du, at tallet på landsplan ikke kan svinge sig højere end 33 procent?
“Det handler om familiestruktur. For mange familier er møder fra kl. 17-20 uforeneligt med at have en familie. Nogle kommunalbestyrelser kunne tænke anderledes i forhold til deres planlægning af møder for at få flere kvinder ind. Hvis man undersøgte fleksibilitet i forhold til møder om aftenen, kunne man skabe bedre vilkår for kvinder med børnefamilier. For det er vigtigt med en ligelig fordeling af mænd og kvinder i kommunalbestyrelsen for at tilstræbe, at politikerne er repræsentative for befolkningssammensætningen - og det angår både køn og alder. Jeg kan se, hvordan vi supplerer hinanden godt, når vi kommer med vores forskellige perspektiver,” siger Pia Nyring.
Har man drøftet at ændre mødestrukturen i kommunalbestyrelsen?
“Ja, men vi besluttede at holde fast i kl. 17, fordi folk sagtens kunne være fleksible i form af deres arbejde. Og så er vi alle lidt oppe i årene eller singler,” siger hun.

Pia Nyring har siddet i kommunalbestyrelsen i 12 år og har siddet i to perioder som formand for Børne- og Skoleudvalget. Fotoet er fra valgaftenen. Foto: Kathrine Albrechtsen

Pia Nyring har siddet i kommunalbestyrelsen i 12 år og har siddet i to perioder som formand for Børne- og Skoleudvalget. Fotoet er fra valgaftenen. Foto: Kathrine Albrechtsen

Kvindernes råd

Pia Nyrings råd til andre kvinder er, at det godt kan lade sige gøre, men peger også pilen på sig selv.
“Måske vi skal være bedre til at fortælle mere om, hvad vi laver. Det kan godt være, at flere kvinder blev lokket til, hvis man lavede kampagne om, hvordan vi arbejder, og hvad vi bestemmer over, for at skabe en større interesse omkring vores arbejde,” siger hun.
Kristine Kryger synes også, at flere kvinder skulle kaste sig ud i det:
“Jeg forstår ikke, de holder sig tilbage. Jeg synes, man skal møde op og prøve kræfter med det. Der er så mange ting, man kan gøre, som ikke betyder, at man skal vie sig til kommunalbestyrelsen. Der er masser af arbejdsgrupper og masser af måder, man kan spille ind på, hvor der ikke stilles de samme store krav som at sidde som kommunalbestyrelsesmedlem. Det handler om at komme i gang og teste det af,” siger hun.
Institut For Menneskerettigheders opgørelse viser, at der på landsplan er sket en lille stigning i antallet af kvindelige byrådsmedlemmer. Fra 30 procent i 2013 til 33 i dag. For fire år siden lå Gentofte også i top. Ligeledes besættes den nederste plads i ligestillingstabellen af den samme som tidligere - nemlig Brøndby Kommune, hvor kvinderne udgør 11 procent af byrådet.

Publiceret 28 November 2017 12:00