Tirsdag den 8. januar kl. 17-19 er der gratis fyraftensmøde på Hellerupvej 24. Foto: Mostphotos

Tirsdag den 8. januar kl. 17-19 er der gratis fyraftensmøde på Hellerupvej 24. Foto: Mostphotos

Mangler du inspiration til dit nytårforsæt?

Hvad med at starte det nye år med en mere bæredygtig levevis?

Hvis du mangler konkrete råd og inspiration til, hvad du som enkeltperson eller familie kan gøre for at bruge mindre af klodens ressourcer, så kom til gratis fyraftensmøde på Hellerupvej 24 tirsdag den 8. januar kl. 17-19.

Det kan være svært at vide, hvilke valg man skal tage i den almindelige dagligdag i forhold til energiforbrug i hjemmet, indkøb, madlavning, transportformer eller rejser. Derfor har Gentofte Kommune sat to klimakloge mennesker i stævne.

Den ene er Esther Michelsen Kjeldahl, medstifter af Den Grønne Studenterbevægelse og filosof, som vil give inspiration til, hvordan man selv kan begynde med at leve mere bæredygtigt. Hun repræsenterer den unge generation, der er bekymret for klimaet, men som har håb om, at vi kan gøre noget for at dæmme op for klimaforandringerne, hvis vi går sammen.

Den anden oplægsholder er Henrik Gudmundsson, seniorkonsulent i tænketanken CONCITO, der har fokus på bæredygtig byudvikling, transport og mobilitet. Han giver sit bud på, hvilke tiltag der batter mest samtidig med, at han vil sætte proportioner på debatten, da han har specialiseret sig i indikatorer og resultatmålinger på bæredygtige fremskridt.

Mødet foregår i Byens Hus på Hellerupvej 24 i bibliotekssalen, og det er gratis at deltage. Mødet er arrangeret af Gentofte Kommunes bæredygtighedsnetværk.

Tilmelding via mail til baeredygtigt@gentofte.dk.

ka

Publiceret 01 January 2019 09:44