Med stor sandsynlighed stammer tyvekosterne fra adskillige indbrud begået i Nordsjælland i efteråret 2018 i Gentofte, Lyngby-Taarbæk samt Rudersdal Kommune mellem den 30. august og den 13. december

Med stor sandsynlighed stammer tyvekosterne fra adskillige indbrud begået i Nordsjælland i efteråret 2018 i Gentofte, Lyngby-Taarbæk samt Rudersdal Kommune mellem den 30. august og den 13. december

Politiet brænder inde med tyvekoster

Nordsjællands Politi søger ejere til tyvekoster

Af
Kathrine Albrechtsen

Efter en lang og kompleks efterforskning sidder Nordsjællands Politi nu inde med over 200 formodede tyvekoster, men ingen ejere.

Derfor inviterer politiet til fremvisning af de formodede tyvekoster fra den 6. til den 10. februar på politistationen i Gentofte på Ørnegårdsvej 16 mellem kl. 10-12 samt fra kl. 18-20.

"For det første vil vi naturligvis meget gerne returnere de mange genstande til de rette ejere, som formentlig vil blive glade for at få deres ejendel igen. Derudover vil det også hjælpe os med at bygge sagen op mod den flok af formodede indbrudstyve, vi for tiden har i vores varetægt, hvis vi kan knytte kosterne til nogle konkrete indbrud," fortæller politikommissær Henrik Sejer fra Nordsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Med stor sandsynlighed stammer tyvekosterne fra adskillige indbrud begået i Nordsjælland i efteråret 2018 i Gentofte, Lyngby-Taarbæk samt Rudersdal Kommune mellem den 30. august og den 13. december. Fra politiet lyder en opfordring til de borgere, som har haft indbrud, om at møde op og kaste et blik på tyvekosterne.

"Der er tale om over 200 genstande, og vi mistænker derfor de varetægtsfængslede personer for at have mange indbrud på samvittigheden. Til fremvisningen bliver der i første omgang tale om, at man skal genkende sine ting, hvorefter man får dem udleveret på et senere tidspunkt, når vi har fået samlet trådene," siger Henrik Sejer.

Ka

Publiceret 29 January 2019 19:26