Hellerup-borger vil forvandle ildelugtende problem til god energi

Tangen skyller op på Hellerup Strand i store mængder. Borger foreslår at gøre det til en ressource

Af
Signe Haahr Pedersen

Det lugter, og det fylder. Tangen, der skyller op på Hellerup Strand. I de ti år, Michael McKay har boet i området, er bunkerne af de rådnende planter blevet større, og i perioder ligger der så meget, at det udgør et decideret problem.

“Der er rigtig mange brugere af den her strand, og der har især været mange henover sommeren. Så var der børn, der løb rundt i det rådne tang, som optager meget plads, og der ligger meget skrald i det, og der er hunde, der besørger i det. Det trækker bare skidt til,” fortæller Michael McKay.

De øgede mængder tang skyldes blandt andet, at udvidelsen af Nordhavn har ændret strømningerne i vandet, så sand og tang i højere grad samler sig ved Hellerup Strand. Derudover skaber de varmere vandtemperaturer i Øresund bedre levevilkår for havplanterne, og der bliver derfor flere af dem.

Michael McKay bor tæt på Hellerup Strand og

Michael McKay bor tæt på Hellerup Strand og

Den opskyllede brune masse er et tilbagevendende samtaleemne for Michael McKay og de andre faste brugere af stranden. Den gene, de er mest trætte af, er lugten.

“Jeg tror bestemt, vi er enige om, at der må gøres noget,” siger han.

Og det “noget” har Hellerup-borgeren, der som civilingeniør til daglig arbejder med digitalt produktdesign, et bud på. For i Solrød ligger der et biogasanlæg, som spiser tang. Et såkaldt strandrenselaug, som er et samarbejde mellem grundejere og kommune, står for at fjerne tangen fra Solrøds strandstrækning og fragter det til anlægget, som trækker gas ud af det, før resterne havner på lokale landmænds marker.

“Fra at være noget irriterende møg, som man bruger energi på at fjerne, bliver det til en energikilde. Det, synes jeg, er fantastisk,” siger Michael McKay.

Åbne for muligheden

Før sommerferien ringede han til Solrød Biogasanlæg og spurgte, om det kunne være interesseret i at tage imod tang fra Hellerup. Svaret var ja.

“Som udgangspunkt modtager vi kun tang fra Solrød Kommune, men vi har åbnet for muligheden for at lave mindre aftaler på forsøgsbasis med andre kommuner eller laug, som ønsker at gøre noget hensigtsmæssigt med den tang, de har på deres kyster og strande. I den forbindelse vil det være nødvendigt at sætte sig ned og finde ud af forholdene og lægge en plan for, hvordan det rent praktisk kan lade sig gøre,” siger projektleder hos Solrød Biogas Mikkel Busck, da Villabyerne ringer for at høre nærmere.

I Solrød samler man tang og putter det i et biogasanlæg. Michael McKay har kontaktet anlægget, og her har man vist interesse for at modtage tang fra Hellerup. Foto: Signe Haahr Pedersen

I Solrød samler man tang og putter det i et biogasanlæg. Michael McKay har kontaktet anlægget, og her har man vist interesse for at modtage tang fra Hellerup. Foto: Signe Haahr Pedersen

Han forklarer, at der er flere ting, der skal gå op, før tang fra Hellerup kan havne i Solrød Biogasanlæg. For det første skal tangen opsamles og fragtes til anlægget. Det er ikke noget, folkene i Solrød står for, men en opgave, der skal klares lokalt.

Når tangen så når frem, er der yderligere en række forhold, der skal tages højde for. Der må ikke være for meget sand i, da det både slider på maskineriet og fylder i tankene. Der må heller ikke være fremmedlegemer i - som for eksempel skrald. Og tangen må ligeledes ikke have et for højt indhold af tungmetaller.

Sidst, men ikke mindst, tager Solrød Biogasanlæg betaling for at behandle tangen. Det skyldes, at omkostningerne ved arbejdet overstiger indtjeningen. For tang, der er skyllet op på stranden og er begyndt at rådne, kan man ikke få særlig meget gas ud af.

”Vi har sat en pris på 250 kroner pr. ton i behandlingsgebyr. Men prisen kan jo variere. Det vil være det, man skal sætte sig ned og finde ud af. Dét, at man skal betale et behandlingsgebyr til os, gør nok, at nogle interesserede kommuner holder sig tilbage, da prisen måske overstiger andre alternative afskaffelsesmuligheder,” siger Mikkel Busck.

Han nikker genkendende til Michael McKays oplevelse af tangproblemet på stranden.

”Det startede i Solrød med, at der var lugtgener på stranden, og der blev spurgt: Hvad gør vi med tangen? Kan vi gøre det til en ressource? Og det er det blevet,” fortæller han og fortsætter:

”Der er et varierende indhold af gas i tangen, men generelt set indeholder det ikke meget. Men udover den lille smule gas, vi får ud af det, har tangen vist sig at være fornuftig at mikse med andre biomasser, og så bidrager tangen med næringsstoffer, som kommer ud til landbruget, når restproduktet spredes på markerne efterfølgende.”

Vende det om

Tilbage på Hellerup Strand håber Michael McKay, at Gentofte Kommune i samarbejde med de lokale grundejerforeninger kan skabe en løsning, der ligner den, man har fået op at køre i Solrød.

“Tang behøver ikke at være et affaldsprodukt. Vi kunne vende det om og selv rense det op og bruge det som gødning i vores parker og skove i stedet for kunstgødning eller kompost. Vi kunne vende det og sige: Hey, kunne vi ikke lave et pilotprojekt. Få den dialog i gang. Det er da sjovere end at sidde og klage.”

Villabyerne har spurgt Gentofte Kommune, hvad man synes om Michael McKays idé. Park- og vejchef Henning Uldal har sendt følgende skriftlige svar:

"Gentofte Kommune vil gerne høre mere og gå i dialog med den pågældende borger. Kommunen har tidligere i enkelte år opsamlet og bortkørt tang fra stranden. Erfaringen er, at opsamling af tang er hårdt og tungt arbejde, som vil kræve maskinkraft."

Publiceret 06 September 2019 11:13