Camilla Krol fortsætter My Care’s linje med hudplejebehandlinger til begge køn. Foto: Peter Klar

Camilla Krol fortsætter My Care’s linje med hudplejebehandlinger til begge køn. Foto: Peter Klar

Ny ejer af My Care fortsætter i samme stil

Camilla Krol er ny indehaver af skønhedsklinikken på Ordrupvej

Af
Peter Klar

Kosmetolog Camilla Krol har overtaget skønhedsklinikken My Care på Ordrupvej 86.

Hun fortsætter klinikkens linje med hudplejebehandlinger til begge køn, der trænger til forkælelse og et pusterum i hverdagen eller har specifikke hududfordringer, der kræver behandling.

Behandlingerne spænder fra massage, ansigtsbehandlinger, bryn og vipper til hårfjerning, shellac, pedicure og manicure.

"Hudens behov ændres med årstiden, alderen, hormonale svingninger, kost og livsstil, og folk er velkomne til at få en individuel konsultation om deres behov for hudpleje. Jeg glæder mig til at byde nye og faste kunder velkommen,” siger Camilla Krol.

Publiceret 15 September 2019 07:58