Bente Appel Esbensen har modtaget 7,5 mio. kr.

Bente Appel Esbensen har modtaget 7,5 mio. kr.

Novo støtter gigtforskning

Forsker får 7,5 mio. kr. til projekt

Sygdomme som leddegigt, rygsøjlegigt og psoriasisgigt er livslange, og selvom de medicinske muligheder i dag er bedre end nogensinde før, er patienterne i størstedelen af tiden alene med sygdommene.

Derfor skal patienterne lære at leve med følgerne af sygdommene, bl.a. træthed, smerter, depression, angst og nedsat fysisk funktion og livskvalitet, ligesom de skal kende sygdommens symptomer godt nok til at henvende sig til de sundhedsprofessionelle, når det er nødvendigt.

Et nyt forskningsprojekt støttet af Novo Nordisk Fonden i Hellerup skal være med til at forbedre den tidlige indsats over for patienterne og klæde dem på til at håndtere livet med gigt. Det skal ske ved at give sygeplejersker og andet sundhedspersonale nye kompetencer inden for området.

Seniorforsker Bente Appel Esbensen fra Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme på Rigshospitalet har modtaget 7,5 mio. kr. fra Novo Nordisk Fondens Forskningsprogram i Sygepleje til sit forskningsprojekt, der er sat til at vare fem år.

jesl

Publiceret 04 October 2019 07:01