Christian den 5.'s eg står i en flok af træer på omkring 350 år. Den historiske eg, som menes at være det træ, som kongen fald ved under en jagt, har smidt flere store grene og viser tegn på alderdom. Foto: Gry Brøndum

Christian den 5.'s eg står i en flok af træer på omkring 350 år. Den historiske eg, som menes at være det træ, som kongen fald ved under en jagt, har smidt flere store grene og viser tegn på alderdom. Foto: Gry Brøndum

Tag i Dyrehaven og se de gamle træer dø

Dyrehaven rummer nogle af de ældste generationer af Europas ege og bøgetræer. Og lige nu kan vi se hele deres dødskamp, for i dag får de hundredårige lov til at stå, som de er, til naturens luner giver dem det sidste knæk

Af
Gry Brøndum

På afstand sætter de virkelig fantasien i gang. De faldne stammer omgivet af mægtige bugtende trægrene, der som mytologiske kæmpeslanger snor sig op og ned i Dyrehavens terræn side om side med de væltede stubbe, som åbner op til underverdenen og udgør fantastiske legepladser for børn - og ikke mindst fantastiske bopladser for insekter og smådyr.

Da skovfoged Torben Christiansen begyndte sit arbejde i Dyrehaven i 1984, var der ikke meget udsyn til trædød i kongens gamle parforce-jagtpark, hvor især kronhjortene i brunst er efterårets store attraktion:

Nu rydder vi ikke de døende op

"Alle grene og faldne træer blev samlet og fjernet, for det var jo en park, hvor der skulle ryddes op," husker han bag rattet på den store terrængående skovrider-jeep, der kører over de mudrede stier mod Eremitageslottet.

"Men så i starten af 90'erne begyndte vi at lade træet ligge." Og resultatet er i dag, at vi de fleste steder i Dyrehaven kan se de vældige stærke ege-træer og bøgetræer dø for øjnene af os.

Bøgetræet her ikke langt fra Hjortekær porten døde for 10 år siden. Ikke langt derfra har et egetræ netop sluppet trærødderne sidste år. Foto: Gry Brøndum

Bøgetræet her ikke langt fra Hjortekær porten døde for 10 år siden. Ikke langt derfra har et egetræ netop sluppet trærødderne sidste år. Foto: Gry Brøndum

Dyrehavens oldinge

Vi er på vej ud for at se en gruppe egetræer i Dyrehaven, som har rigtig mange år på bagen, og indenfor de næste årtier sandsynligvis vil knække og gå omkuld. De står ikke så langt fra den røde port ved Hjortekær og er blandt de ældste generationer med en alder, der svarer til Dyrehavens på omkring 350 år.

Det er bøge- og egetræer, vi kigger på, men bøgen dør naturligt, når den er 250-300 år. "Og vi har meget få bøge i den alder", fortæller Torben Christiansen.

Blandt de mest berømte oldinge i Dyrehaven er den hule Ulvedalseg, også kaldet Teateregen ved Ulvedalene midt i Dyrehaven, som vurderes til at være mellem 8 og 900 år gammel. Og så er der den vældige Skovfogedeg ved Klampenborg, som formentlig er 500 år. Men de to er undtagelser.

Døende egetræ med blottet udtørret ved. Foto: Gry Brøndum

Døende egetræ med blottet udtørret ved. Foto: Gry Brøndum

Svampe i sårene truer berømt eg

Christian den 5.'s eg er til gengæld omringet af et følge af jævnaldrende træer fra samme årgange som det selv. Træet har tydeligvis set bedre dage. Det har tabt store grene, som efterlader åbne huller i barken til veddet, og netop sådanne sår er med til at bestemme træets levetid, fortæller skovfogeden.

Vinden kan få fat i de store grene, når træet er træt og mørt efter tørke, eller simpelthen bare svækket af alderdom. Og så kommer svampe i sårene, som særligt kan få fat, når træet er tørt.

Når træets indre blottes og tørrer ud er der frit spil for skovens kryb og kravl. Foto: Gry Brøndum

Når træets indre blottes og tørrer ud er der frit spil for skovens kryb og kravl. Foto: Gry Brøndum

Når man ser de halve underkop-lignende svampe vokse på ydersiden af en stamme, er det tegn på at svampene er i fuld gang inde i træet. Her trænger de ind i kerneveddet og æder oplagrede sukkerforbindelser og selve træets skelet af cellulose og lignin, skriver skovfoged Peter Wohlleben om processen i den fascinerende bog "Træernes hemmelige liv".

Til sidst knækker stammen og så falder træet, hvor det stod.

Væltet dødt træ ved Hjortekær porten. Den nye generation er i kravlegård på vej til at spire op, hvor det gamle før kastede skygge. Foto: Gry Brøndum

Væltet dødt træ ved Hjortekær porten. Den nye generation er i kravlegård på vej til at spire op, hvor det gamle før kastede skygge. Foto: Gry Brøndum

Sidste sommer var hård for de gamle

Der er mange årsager til, at træer får det endelige knæk. Det er typisk storme og lynnedslag, når insekter og svampe har gjort deres til at nedbryde træet indefra.

”Træernes alder er som sådan genetisk bestemt, ligesom hos os mennesker”, fortæller Torben Christiansen. Og ligesom os, kommer de også ud for sygdomme og uheld, som forkorter deres livsbane. Én faktor, der særligt har presset både unge og gamle træer på det sidste var sommeren 2018:

”Det var en rigtig svær sommer for de store gamle træer, fordi der var så tørt,” fortæller skovfogeden bag rattet på vej ud af Dyrehaven.

”Et fuldvoksent bøgetræ fordamper 10.000 liter vand i døgnet, og hvis der ikke er vand nok, så kommer træet i krise. Sidste år var træerne ved at dø af tørst, og det ser vi tydeligt her til foråret, for de har blomstret og sat frø som ind i helvede,” fortæller Torben Christiansen.

Tørke skaber boom i trækroner

”Kronerne er tunge af frø alle vegne, for et træ i krise skaber boom i trækronerne: På den måde har de har efterkommere, der kan tage over, når de falder.”

Når træerne dør og får lov til at blive liggende, er det godt for biodiversiteten, som vi i disse tider, hvor insekt- og dyrearter er truet med udryddelse, har stort fokus på internationalt.

I Dyrehavens træ-ruiner lever der for eksempel stellas mos-scorpioner i bøge-ruiner, en ekstremt sjælden art. Og de store biller ”eg-hjorte” der lever i rådne og døende egetræer er for nyligt blevet genindført i Denmark, ligesom urskovs-hvepse bukken, en uddød bille-art, også er dukket op i Dyrehaven inden for de sidste 5 år, fordi dens foretrukne levested er gamle og døende træer.

De sjældne "teenage-træer"

”I Dyrehaven mangler der en del skov i årgange som burde være mellem 70 og 120 år. Det skyldes, at der i de år blev plantet meget lidt, næsten ingenting”, fortæller skovfoged Torben Christiansen.

Han arbejder derfor intenst på at plante og passe træerne og tynde ud, så flere træer kan få lys til at gro sig store og få en bred krone, der giver længere liv, så skoven ikke i fremtiden komme til at stå helt uden de gamle kæmper, vi stadig kan opleve i dag.”

Unge træer beskyttes mod rådyr, så deres bark ikke bliver ædt og de kan nå at skyde i vejret. Foto: Gry Brøndum

Unge træer beskyttes mod rådyr, så deres bark ikke bliver ædt og de kan nå at skyde i vejret. Foto: Gry Brøndum

Ender som møbel eller gulv

Når der er tyndingshugst i Dyrehaven som sidste år, hvor der virkelig blev tyndet ud, høster man stadig træ, der ender som møbler eller gulve eller energitræ.

Men skoven er ikke længere produktionsskov på samme niveau som tidligere og som størstedelen af Europas skove, hvor Christians den 5.’s eg er en ganske lille minoritet, hvad angår den høje alder.

Der plantes årligt 1-2 hektar skov i Dyrehaven, hvilket man har gjort de sidste 35-40 år. Og man kan se, at Dyrehaven ikke er en helt naturlig skov, fordi træerne som regel står sammen med andre træer på deres egen alder.

I 1805, da englænderne havde været forbi og smadre den danske flåde, plantede man tusindvis af egetræer til nye skibe. Men den dag flåde-egen var klar til fældning var skibsproduktionen af stål; så de står hvor de blev plantet i Jægersborg Hegn, fortæller Torben Christiansen.

Dynamit for sikkerhed

Nogle af de grene, vi kan se ligge i skovbunden langs stierne, er dog ikke faldet naturligt af, fortæller Torben Christiansen, da vi kører forbi et skovbryn på vej til Eremitagen, hvor store dynger af grene ligger omkring vejkantens træer:

”Når træerne langs vores stier går hen og bliver meget møre, kan vi godt finde på at lave et indgreb med dynamit,” fortæller han og peger:

”Så sprænger vi toppen af, og lader grenene ligge, for at forhindre, at besøgende får en stor gren eller et træ i hovedet. Det handler simpelthen om sikkerhed for de omkring 7,5 millioner besøgende, der årligt er på tur i Dyrehaven.”

Læs mere om Dyrehaven her.

Publiceret 12 October 2019 11:50