Foto fra

Foto fra "Gentofte - Fri for Tyveri"-folder

Færre indbrud i Gentofte igen i år

Antallet af anmeldte indbrud falder i Gentofte Kommune, efter at politiet har fængslet flere tyve ved hjælp af DNA og fingeraftryk fra gerningsstederne

Af
Gry Brøndum

Antallet af borgere i kommunen, der kommer hjem til et smadret vindue og uanmeldte besøg af tyve på rov efter teknologi, designermøbler eller andre værdier, er faldende. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik for de første tre kvartaler i 2019 sammenlignet med den tilsvarende periode de forrige år.

436 indbrud

I 2016 registrerede politiet 552 anmeldelser af indbrud i Gentofte i årets første tre kvartaler. Året efter toppede statistikken med 830 indbrud i samme periode. Det faldt så i 2018 til 475, og nu er vi nede på 436 indbrud indtil nu.

Og hvis man spørger politiet, så ser det ud til, at deres øgede efterforskningsindsats har båret frugt:

Flere spor

"Siden sidste år har vi kørt en fokuseret indsats, hvor vi har samlet næsten dobbelt så mange spor som DNA og fingeraftryk på gerningsstederne," fortæller vicepolitiinspektør Lau Lauritzen fra Nordsjællands Politi:

"Vi har derfor kunnet anholde flere af de indbrudstyve, der har lavet mange gentagne indbrud."

Nummerpladegenkendelse

Hertil kommer, at politiet har skruet op for brugen af nummerplade-genkendelse, hvor de overvåger biler, der kører ind og ud af Gentofte, og endelig har de fokus på, hvor kosterne kommer til salg efter indbrud:

"Vi overvåger i stigende grad online-salg af varer på for eksempel DBA og Lauritz.com, så det bliver sværere for de kriminelle at komme af med kosterne," oplyser Lau Lauritzen, der også fremhæver samarbejdet med engagerede borgere, der går sammen om at yde Nabohjælp.

Tyvene er i fængsel

Forklaringen på de færre indbrud kan altså være, at flere af de gerningsmænd, som politiet betragter som lokale kendinge, lige nu sidder i fængsel efter de blev fanget i højsæsonen for indbrud sidste år i oktober, november og december.

Ifølge vicepolitiinspektøren er det særligt tre grupper af kriminelle, der trænger ind i villaer og butikker i Gentofte:

Det er de lokale tyve, som der er relativt få af. Så er det de mere omrejsende fra København og det øvrige Sjælland, der tiltrækkes af kvarterets dyre livsstil, og så er der rockerbande-medlemmer og designtyve, der går efter kendte mennesker på særligt dyre adresser og domiciler, hvor de ved, at der er store værdigenstande.

Indbrudstallet skal ned

"Vi er klar over, at der er særlige udfordringer med indbrud i Gentofte, og vi er langt fra tilfredse med de her tal," fortæller Lau Lauritzen fra Nordsjællands Politis efterforskningscenter syd, som lover, at den intense efterforskningsindsats bliver ved:

"Gentofte er et af de steder i landet, der er flest indbrud på grund af beliggenheden tæt på København og værdier i villaerne, men vi accepterer ikke det her niveau. Det skal langt længere ned," slutter Lau Lauritzen og bemærker, at vi netop nu går ind i højsæsonen for indbrud, hvorfor tallene stadig kan ende med at stige ved årets udgang.

Tryghedsambassadører

I de sjællandske tal for indbrud i beboelser per 1.000 indbyggere ligger Gentofte stadig højt sammenlignet med de øvrige kommuner med 5,81 indbrud i beboelser per 1.000 indbyggere, kun overgået af Dragør, Hørsholm, Rudersdal og Gladsaxe, der ligger mellem knap 6,5 og knap 8 indbrud per 1.000 indbyggere.

På Gentofte Rådhus har man senest taget skeen i egen hånd med samme målsætning og nedsat udvalget 'Tryghed for borgerne' med borgmester Hans Toft (K) i spidsen.

Udvalget er i år kommet med en konkret plan for forebyggelse, og der er blevet bevilget penge til både 'nabohjælp' og 'tryghedsambassadører' samt information om, hvordan vi undgår indbrud, som det fremgår af folderen 'Gentofte fri for tyveri - Sammen forebygger og bekæmper vi indbrud og tyveri'.

Droner mod tyve

Endelig har borgmester Hans Toft bedt justitsministeren og transportministeren om at se på, om Gentofte kan få lov til at lave sit eget vægterkorps, der skal kunne rykke ud inden for fem minutter i hele kommunen med det formål at stresse tyve under indbrud. Blandt andet ved hjælp af autonome droner.

Ifølge Gentofte Kommune har både "justitsminister Nick Hækkerup og transportminister Benny Engelbrecht – på et møde i Justitsministeriet den 16. august med borgmester Hans Toft – udtrykt stor interesse for at finde nye veje til at nedbringe antallet af indbrud."

Antal indbrud i 1. kvartal

Lyngby-Taarbæk

  • 2016: 299
  • 2017: 269
  • 2018: 308
  • 2019: 294

Gentofte

  • 2016: 552
  • 2017: 830
  • 2018: 475
  • 2019: 436

Rudersdal

  • 2016: 513
  • 2017: 379
  • 2018: 466
  • 2019: 389

Undgå indbrud i tyvenes højsæson

Nordsjællands Politi har følgende gode råd:

  • Husk at låse døre og vinduer
  • Gør det vanskeligt for tyven at komme ind og ud af huset
  • Installér tænd- og slukure, så der er lys i huset, når I ikke er hjemme
  • Fyld skraldespand, og få naboen til at parkere uden for, når I er på ferie

Antal indbrud i 1. kvartal

Lyngby-Taarbæk

  • 2016: 299
  • 2017: 269
  • 2018: 308
  • 2019: 294

Gentofte

  • 2016: 552
  • 2017: 830
  • 2018: 475
  • 2019: 436

Rudersdal

  • 2016: 513
  • 2017: 379
  • 2018: 466
  • 2019: 389

Undgå indbrud i tyvenes højsæson

Nordsjællands Politi har følgende gode råd:

  • Husk at låse døre og vinduer
  • Gør det vanskeligt for tyven at komme ind og ud af huset
  • Installér tænd- og slukure, så der er lys i huset, når I ikke er hjemme
  • Fyld skraldespand, og få naboen til at parkere uden for, når I er på ferie

Antal indbrud i 1. kvartal

Lyngby-Taarbæk

  • 2016: 299
  • 2017: 269
  • 2018: 308
  • 2019: 294

Gentofte

  • 2016: 552
  • 2017: 830
  • 2018: 475
  • 2019: 436

Rudersdal

  • 2016: 513
  • 2017: 379
  • 2018: 466
  • 2019: 389

Undgå indbrud i tyvenes højsæson

Nordsjællands Politi har følgende gode råd:

  • Husk at låse døre og vinduer
  • Gør det vanskeligt for tyven at komme ind og ud af huset
  • Installér tænd- og slukure, så der er lys i huset, når I ikke er hjemme
  • Fyld skraldespand, og få naboen til at parkere uden for, når I er på ferie

Antal indbrud i 1. kvartal

Lyngby-Taarbæk

  • 2016: 299
  • 2017: 269
  • 2018: 308
  • 2019: 294

Gentofte

  • 2016: 552
  • 2017: 830
  • 2018: 475
  • 2019: 436

Rudersdal

  • 2016: 513
  • 2017: 379
  • 2018: 466
  • 2019: 389

Undgå indbrud i tyvenes højsæson

Nordsjællands Politi har følgende gode råd:

  • Husk at låse døre og vinduer
  • Gør det vanskeligt for tyven at komme ind og ud af huset
  • Installér tænd- og slukure, så der er lys i huset, når I ikke er hjemme
  • Fyld skraldespand, og få naboen til at parkere uden for, når I er på ferie

Publiceret 22 October 2019 12:23