Julius Mygind er coach fortæller om sit eget stofmisbrug i Charlottenlund. Foto: Gry Brøndum

Julius Mygind er coach fortæller om sit eget stofmisbrug i Charlottenlund. Foto: Gry Brøndum

Julius Mygind talte med O.G-elever om stoffer: "I er ikke alene"

Gentoftes unge er ikke bange for beruselse. Men flugten fra præstationspres, kan gøre dig helt "fucked up", advarede Julius Mygind, da han talte for 2. og 3.g'ere på Ordrup Gymnasium

Af
Gry Brøndum

Julius Mygind er på hjemmebane, når han taler til 2. og 3. g'erne fra Ordrup Gymnasium. Han starter ud med sådan en lidt spøjs kluk-latter, der fanger opmærksomheden i det socialt bevidste publikum af 16-19-årige torsdag ved middagstid i den forgangne uge.

"Det er sådan en lidt vild dag for mig det her," siger han. "Mange af mine venner var fra O.G. og de var helt fucked."

Og så klukker han lidt. Julius Mygind er selv opvokset i Charlottenlund. Og han røg sin første joint et stenkast fra gymnasiet, på Ordrup Kirkegård, som 14-årig.

"Da jeg ryger denne her joint, får jeg en pause. Jeg får ro og forsvinder ind i en osteklokke uden at mærke alle de der tanker og forventninger, som pressede mig," fortæller han.

Usikkerhed

Og det med presset i hverdagen er en stor del af Julius' budskab til de mange elever på rækkerne:

"I er ikke alene," siger han til sit unge publikum om den skamfulde følelse af ikke at slå til, der er så udbredt i tiden:

"Jeg følte mig dum, usikker, jeg følte mig ikke god nok," siger han om sin barndoms følelse af, at han var på en anden planet end de andre børn. Især følelsen af at sakke bagud, når hele klassen nåede matematikopgaverne, mens han kun lige var startet.

Og når far havde læst Harry Potter bind 3 for ham, havde hans klassekammerat læst bind 5 - på engelsk.

Der var et hjul i verden omkring ham, der kørte for hurtigt. Og han ville bare gerne væk fra forventningerne, fra forældre, lærere og samfundet.

Pause-knappen

Så den første joint på Ordrup Kirkegård får Julius til at invitere en ven med til at ryge fast hver mandag, når de skal i biografen. Men den 7. uge ringer vennen og siger, at han ikke vil være med til at ryge igen. "Fuck dig" er Julius’ svar. Så går han alene rundt i Bernstorffsparken og ryger sin joint.

Her starter en glidebane for Julius, hvor hash i hverdagene, og stoffer som MDMA og kokain i weekenden, bliver en fast ingrediens i hans ungdomsliv, indtil den dag en veninde ringer til hans forældre for at fortælle, hvor galt det er fat.

Og det med glidebanen er da også det første en af O.G.'s unge fyre siger, da Julius i starten af oplægget spørger sit publikum, hvorfor vi overhovedet skal tale om stoffer?

"Det er en løbebane ud i noget skidt," siger den første, der besvarer spørgsmålet. En anden fyr nævner konsekvenser for "venskaber", og en tredje peger på "psykoser". Og en fjerde på de "medicinske virkninger" af stofferne. Alt sammen emner Julius Myginds personlige historie vidner om.

Nysgerrighed

"Hvor mange kender nogen, der har taget stoffer?" spørger Julius så. En skov af hænder rejser sig fra salen. Villabyerne tager et billede, hvis flash får mange af eleverne til at bevæge sig lidt usikkert i stolene. Det var ikke meningen.

Hvor mange kender nogen, der har taget stoffer? spørger Julius Mygind. Foto: Gry Brøndum

Hvor mange kender nogen, der har taget stoffer? spørger Julius Mygind. Foto: Gry Brøndum

"Hvorfor gør I det?" spørger Julius. "Det er sjovt," lyder det første svar. Det kan være en måde at "flygte" fra en stresset hverdag. "Nysgerrighed" er også en motivation: "Vi skal bare lige se, hvad der sker".

Psykose

"Hvem kender én, der har fået en psykose?" spørger Julius. Mindst 25 unge rækker hånden op. "Det hårde er ikke at være i et misbrug," siger Julius. "Det er at komme ud af det".

Julius fortæller om tiden efter, at hans forældre fik beskeden om hans misbrug. Han startede på Niels Brocks handelsskole og skruede ned for stofferne. Nu skulle han have en uddannelse. Det er i den periode, han begynder at tale med en SSP-medarbejder, som han oplever virkelig ser ham og den smerte, han har i sig.

Okay at stå stille

Efter noget tid kommer han til den erkendelse, at han ikke skal sammenligne sig med de andre hele tiden: "Vær fucking ligeglad med, hvad de andre gør," råder han O.G. eleverne:

"Det er okay at stå stille i dit liv, hvis det er det, du har brug for. Livet er også regnvejsdage. Det er ikke fyrværkeri og multiorgasmer hele vejen til graven. Det er det bare ikke."

"Jeg kunne ikke overskue at leve op til andres forventninger mere. Jeg kunne lige så godt være ham, der var løbet ned i et fitnesscenter, eller var blevet overspiser eller havde lukket mig nede i en kælder og spillet computerspil. Jeg valgte bare at tage væk fra det, jeg synes var svært, ved at blive misbruger."

Længere til lykken

Konsekvensen af stofmisbruget er fysisk for Julius i dag.

Han fortæller gymnasieeleverne, hvordan han har svært ved at føle intens lykke, fordi hans hjerne er blevet dårlig til at lave lykkehormonet dopamin. Han er generelt sådan mellemtilfreds med livet, og han er dårlig til at huske og lære nye ting.

"Hjalp dine forældre dig?" Er der én fra salen, der vil vide: "Ja," lyder svaret fra Julius Mygind.

"Hvordan kom du ud af fælleskabet du tog stoffer med?" er der en anden der spørger: "Det gik af sig selv. Én fik en psykose, én kom på misbrugsophold i Jylland, og en tredje relation gled ud af sig selv."

På anden række i salen, sidder Emilia, Emilie og Ida fra 2. x og har lyttet med.

Let at skaffe

De kender alle tre til folk, der har røget hash og tager stoffer. Og de siger, at de egentlig gerne vil hjælpe dem ud af misbruget, men synes, at det er vanskeligt, og de er ikke helt klar til at gøre, som Julius’ veninde: At ringe til forældrene:

"Det er virkelig flot, at han er kommet så meget på den anden side," siger Emilie om Julius’ historie. "Man hører sjældent denne her historie fra folk selv."

Ida Vedel, Emilie Bergman og Emilia Silberg. Foto: Gry Brøndum

Ida Vedel, Emilie Bergman og Emilia Silberg. Foto: Gry Brøndum

"Jeg vidste virkelig ikke, at det havde så store konsekvenser på den lange bane, som han fortæller om," siger Emilia eftertænksomt.

Og et af problemerne med at bekæmpe stofferne i festkulturen er nok, at det er så let at købe hash og stoffer, siger pigerne: "Du skal bare have et telefonnummer, du kan ringe til, så kommer der et bud med det, du vil have. Det er meget, meget let at få fat i det," fortæller de.

Kontrol?

Gentofte Kommune har nedsat udvalget "Unges Sundhed og Trivsel", fordi unge i Gentofte ryger og drikker mere end landsgennemsnittet. Flere unge i gymnasiet har røget hash eller taget hårdere stoffer inden for den seneste måned sammenlignet med landsgennemsnittet.

Men noget af udfordringen med de dårlige vaner kan være, at Gentoftes unge generelt er meget ressourcestærke og klarer et højt præstationspres i hverdagen, som kan give udtryk af, at de har en vis kontrol med deres druk og weekend-trip, viser en undersøgelse fra 2015.

Jeg tør - gør du?

Ordrup Gymnasiums rektor Søren Helstrup oplever da heller ikke, at der er et decideret problem med stoffer på hans gymnasium:

"Men de problemer, som hører til i ungdomskulturen generelt, har vi også. Og vi er ikke bange for at tale om det. Vi går ind for oplysning og dialog," siger han om arrangementet med Julius Mygind.

"Stofferne er en del af præstationskulturen. De unge skal præstere socialt til festerne," forklarer rektoren om sin oplevelse af de unges kærlighed til rusmidler: "Jeg tør - gør du også?"

Og for ham er det tydeligt, at de unge i dag faktisk har mere kontrol med det end tidligere:

"Der er elever, der ryger hash hjemme som selvmedicinering, det er der helt klart. Men det er der alle steder,” siger han: "Til gengæld er der langt færre i dag, der drikker alkohol i skoletiden sammenlignet med tidligere."

Bordtennis

På vej til oplægget peger Søren Helstrup på et udendørs bordtennisbord, som er skolens forsøg på at lokke nogle af de unge rygere væk fra cigaretterne. "Det virker," siger han.

Og netop her kan Ordrup Gymnasium være i gang med noget helt rigtigt.

På Island er man lykkes med at nedbringe de unges druk markant ved at tilbyde de unge alternative muligheder for at slippe sig selv løs i fritiden på en sund måde - via idræt og træning - og så blev forældrene inddraget.

Forældre på banen

"Det er meget vigtigt at få forældrene med," siger Rektor Søren Helstrup: "De skal interessere sig for deres store børn, sætte grænser og tale med dem om, hvad der sker i nattelivet. Vi har mange meget engagerede forældre, men der er også nogle, som er meget optaget af deres eget."

Julius Mygind foran Ordrup Gymnasium oktober 2019. Foto: Gry Brøndum

Julius Mygind foran Ordrup Gymnasium oktober 2019. Foto: Gry Brøndum

Julius Mygind er da heller ikke færdig med sine oplæg på Ordrup Gymnasium efter at have talt til 2. og 3. g'erne torsdag.

I november kommer han tilbage for at møde 1. g’erne, og så skal han sammen med mor til en tidligere stof-afhængig, Stine Trampe Broch, holde oplæg for gymnasieelevernes forældre:

"Det er så vigtigt at få fat på forældrene, for de taler ikke om de her ting," siger Julius Mygind, der til dagligt i sit arbejde som coach har flere unge klienter fra kommunen, som tumler med nogle af de samme problemer, han selv har gjort.

FAKTA

Unge og rusmidler i Gentofte

Gentofte Kommune har cirka 9.500 unge i alderen 15-25 år

  • 14,6% ryger dagligt cigaretter. 23,2 % ryger lejlighedsvist - især Gentoftes piger ryger mere end landsgennemsnittet
  • 9,7 % drikker sig fulde to dage eller flere om ugen (på landsplan 4,8 %)
  • 15% af gymnasieeleverne er fulde 10 dage eller mere om måneden (på landsplan 7,6%)
  • 11,8% har røget hash den seneste måned (på landsplan 9,5%)
  • 3,4% af de unge har taget andre stoffer (amfetamin, kokain, svampe m.v.) inden for den sidste måned (på landsplan 3,6 %)
  • 13,8% - svarende til cirka 1.300 unge har brugt hash og/eller andre stoffer inden for den sidste måned (på landsplan 11,1%).

Kilde: Undersøgelsen "Unges trivsel og brug af rusmidler i Gentofte Kommune" fra Center for Rusmiddelforskning, oktober 2015

Publiceret 29 October 2019 11:21