Signe Kongsbro på Kashmir kom først over stregen. Foto: Susan Müller-Elmau

Signe Kongsbro på Kashmir kom først over stregen. Foto: Susan Müller-Elmau

Se de skønne billeder fra årets Hubertusjagt

Hubertusjagten er skovtur med traditioner for både De kongelige og folk og fæ

Af
Signe Steffensen

Hubertus Søndag 3. november stillede en trofast skare af tilskuere traditionen tro op ved Magasindammen. Det populære spot er Hubertusjagtens mest nervepirrende forhindring, for både heste, ryttere og ikke mindst de mange tilskuere, der stille håber på, at en af de røde jakker må en tur i det iskolde vand.

Tilskuerne ventede dog forgæves i år, for alle rytteren nåede tørre igennem den våde forhindring.

Præmieoverrækkelse. Foto: Susan Müller-Elmau

Præmieoverrækkelse. Foto: Susan Müller-Elmau

Det kongelige jagtslot

Også store dele af den royale familie var var taget på skovtur. Fra Eremitageslottet overværede H.K.H Kronprinsesse Mary jagten samme med prins Christian og prinsesse Josephine.

Eremitageslottet i Dyrehaven har siden 1730’erne været Kongehusets jagtslot. Med enkelte undtagelser har Hubertusjagten været afholdt her siden år 1900

Præmieoverrækkelse i Ponykategorien. På podiet CarolineNielsen, Emma Klug og Karla Stenmann. Foto: Susan Müller-Elmau

Præmieoverrækkelse i Ponykategorien. På podiet CarolineNielsen, Emma Klug og Karla Stenmann. Foto: Susan Müller-Elmau

Hubertusjagten er en videreførelse af de gamle parforcejagter, som Dyrehaven oprindeligt var anlagt til. På det stjerneformede stisystem lod man i gamle dage hunde støve ræve op, hvorefter feltet fulgte efter. I dag er ræven erstattet af rævehaler på to erfarne ryttere, der rider forrest på det 11 km lange løb med 32 forhindringer undervejs.

I år deltog 80 heste og 20 ponyer, hvor rytterne, som tradition byder, var iklædt røde jakker med sort krave, hvide skjorter, hvide ridebukser og hvide handsker.

Kronprinsesse Mary jagtens samme med prins Christian og Prinsesse Josephine. Foto: Susan Müller-Elmau

Kronprinsesse Mary jagtens samme med prins Christian og Prinsesse Josephine. Foto: Susan Müller-Elmau

I forbindelse med jagten uddelte Kronprinsessen ”H.K.H. Kronprinsesse Marys Ærespræmie” til vinderen af Hubertusjagtens opløb og har dermed videreført traditionen fra Prins Henrik og Dronning Ingrid med at uddele jagtens præmie i sit navn.

Publiceret 04 November 2019 11:41