Tom Buk-Swienty foran Karen Blixens farm i Kenya, som i dag er museum

Tom Buk-Swienty foran Karen Blixens farm i Kenya, som i dag er museum

En løvinde på kornet

Forfatter Tom Buk-Swienty har jagtet sandheden om Karen Blixen i Kenya. Nu kommer han til Gentofte for at fortælle om den fraskilte direktør, der kæmpede som en løve for sin uafhængighed.

Af
Gry Brøndum

På en side af bogen Løvinden er Baronesse Blixen afbildet afmagret af syfilis i natkjole og med udslået hår. På en anden står hun foran et næsehorn, hun netop har nedlagt.

Manden bag værket, journalist og forfatter Tom Buk-Swienty, gæster 12. november Gentofte Bibliotek for at komme med sit bud på sandheden om den mytiske baronesse Blixens liv i Kenya i årene 1918-1931.

"Vi kender alle den myte, hun selv har været med til at fremstille, men hvem var hun egentlig?" spørger Tom Buk-Swienty, som har læst over tusind breve og rejst i Blixens fodspor i Kenya for at bidrage med ny forståelse af den berømte forfatterindes liv i Kenya.

Og svaret er i hvert fald ikke i at læse i hverken Blixens roman 'Den afrikanske farm' eller den lige så berømte film om hende 'Out of Africa' med Meryl Streep og Robert Redford.

Flyvske fortællinger

"I filmen ser vi hende flyve i timevis med sin elsker Denys Finch-Hatton over savannen. Det skriver hun også om i sin bog. Men i virkeligheden er hun kun ganske kort i luften," fortæller Tom Buk-Swienty, der er fascineret over at være kommet så langt ind i skriveværkstedet, at han kan vise, hvordan hun som forfatter redigerede sin afrikanske virkelighed.

Nogle af de mennesker, der var de allervigtigste for hende i Afrika, blev for eksempel aldrig en del af hendes bøger, fortæller forfatteren:

Onkel Aage, der betalte for farmen. Hendes bror Tommy, som hun delte sine "shauries" – sorger – med i breve og på besøg, og hendes mor, som også kom til Kenya for at støtte hende. "De bliver aldrig nævnt med et ord", siger Tom Buk-Swienty.

'Løvinden - Karen Blixen i Afrika' af Tom Buk-Swienty. Foto: Gyldendal

'Løvinden - Karen Blixen i Afrika' af Tom Buk-Swienty. Foto: Gyldendal

Kvindelig direktør

Men Karen Blixen i Kenya bliver ikke mindre interessant af, at hun har redigeret sit dramatiske liv i Kenya:

"Hun var en meget moderne kvinde," siger Tom Buk-Swienty. Hun bliver trods viktoriansk opvækst skilt. Hun får en elsker, og reflekterer over kærligheden og ægteskabet som institution, og hun træder i karakter som direktør for et stort foretagende, som kaffefarmen var:

"Hun var en virkelig dygtig direktør med fod på sin virksomhed. Hun var omsorgsfuld over for sine medarbejdere. Hun uddelegerede ansvar og tog sig af både love og maskiner," fortæller Tom Buk-Swienty om baronessen:

"Hun skriver om, hvorvidt hun kan blive taget alvorligt, fordi hun er kvinde. Samtidig er hun god til at netværke med dem, der er noget ved musikken, til gavn for virksomheden."

Tom Buk-Swientys arbejde med Blixens historie følger op på det intense to-binds portræt om faren Kaptajn Dinesen, der drog i krig og levede med indianere i USA, for siden at begå selvmord, mens Karen endnu var lille. Samt bogen Tommy og Tanne, der primært drejer sig om Karens bror Thomas Dinesen meritter i 1. verdenskrigs skyttegrave. Alle bøger, der har solgt som varmt brød:

"Det store i livet"

"Jeg tror, Dinesen-slægtens historier taler til os i dag, fordi vi lever det her hyper-regulerede liv, hvor vi drømmer om at kaste hverdagen af os og virkelig leve livet og gå ud i eventyret," siger Tom Buk-Swienty:

"Hvis der er noget, Karen Blixen ikke brød sig om, så var det det her borgerlige liv, hvor man dyrker sikkerhed, rutine og småtterier. Karen Blixen ville "Det Store i Livet," fortæller Tom Buk-Swienty.

"Hun ville drikke champagne med sine venner på safari, og hun kæmpede som en løvinde for at lykkes med kaffe-farmen, så hun kunne stå på egne ben og ikke være afhængig af den rige onkel Aage, hvis kreditter det hele hvilede på. Det lykkedes aldrig, og i 1931 gik farmen konkurs."

Faders Gud

"Jeg ser hele slægtens stræben efter det der intense liv kulminere i 'Løvinden'," siger Tom Buk-Swienty. Her bliver der sat et punktum for trangen til at leve "Faders Gud" ud, som Karen Blixen og hendes bror skriver om til hinanden. Man kan næsten høre det punktum som et skud.

Og så bliver der stille.

"For Karen Blixen er det som om hele hendes egentlige eksistens ophører med farmens undergang. Det er her hun føler, hun er i pagt med sig selv og sin skæbne og lever intenst med godt og ondt. Hun er tæt på at begå selvmord, da hun kommer hjem," fortæller Tom Buk-Swienty.

Farmens dronning

Efter selv at have rejst i Blixens fodspor Kenya forstår Tom Buk-Swienty hende godt:

"Hun har været dronningen i det her univers på farmen Mbogani. Hendes rolle har været klar, og hun har haft betydning for en række mennesker. Hun har haft et infirmeri, hvor hun tog sig af de syge, og hun forhandlede med lokale høvdinge," fortæller han.

Afsondret

I Kenya har Swienty boet og skrevet store dele af "Løvinden" på farmen Kembu ved Njoro, hvor der i dag er hesteopdræt og en virksomhed, hvor kvinder laver håndarbejde:

"Noget af det, der slog mig, efter jeg et par måneder på farmen, er, at livet i Kenya er et meget intenst udendørs liv. Man hører hele tiden cikader, hunde, menneskers latter, og børn der leger."

"Når man kommer hjem til Danmark, er det let at føle sig afsondret – ikke mindst som forfatter," siger Tom Buk-Swienty om Blixens rejse hjem til sin mor på Rungstedlund, hvorfra hun starter sin karriere som forfatterinde.

"Man skal have lyst til at være i selskab med sig selv i meget lang tid for at kunne skrive bøger. Det er der mange, der romantiserer. Men sandheden er, at det er meget hårdt og meget ensomt arbejde."

Blixens gehør for de andre

Et af de karaktertræk Tom Buk-Swienty, der snart gæster Gentofte Bibliotek for at dele sin historie om Blixen, er særligt fascineret af ved hendes liv i Kenya er hendes åbenhed:

"Selvom hun er kolonialist, så møder hun verden omkring sig med en enorm nysgerrighed," fortæller han:

"Hun har en stor åbenhed og et gehør for andre kulturer, hvor hun slet ikke har brug for at se sig selv som overlegen i et billede af ”dem og os”."

"Det ligger i hele hendes slægts tanker, at man ikke romantiserer de ædle vilde, men identificerer sig med dem og beundrer og respekterer deres livs værdier."

Farfars historie

Om Løvinden, med sine godt 700 sider, bliver det reelle punktum i sagaen om den vilde Dinesen-klan er ikke helt afgjort.

Tom Buk-Swienty vil ikke løfte sløret for sit næste projekt.

Men det er ikke utænkeligt, at der kommer en vigtig brik til forhistorien med en lille bog om Blixens farfar, soldat og forfatter A.W. Dinesen, der efter ørkenkrig med franskmændene i Algeriet skrev en bog om sit møde med den legendariske arabiske oprørsleder Abd el Khader.

Forfatterarrangementet på Gentofte Bibliotek den 12. november er udsolgt.

Publiceret 06 November 2019 19:45