Komponisten Beethoven og forfatteren Mann er på programmet onsdag 13. november i Klub Klassisk på Gentofte Hovedbibliotek.

Komponisten Beethoven og forfatteren Mann er på programmet onsdag 13. november i Klub Klassisk på Gentofte Hovedbibliotek.

Klub Klassisk: Beethoven og Mann

Interessen for den store tyske musikkultur spiller en afgørende rolle i det meste af Thomas Manns forfatterskab, ikke mindst i hans sidste roman Doktor Faustus, som handler om en komponist, der sælger sin sjæl til djævelen, for at slå igennem som modernist i mellemkrigstidens kriseramte Tyskland.

Mann begyndte at skrive denne roman, hvis faustiske tema længe havde rumsteret i hans hoved, i maj 1943, mens han endnu befandt sig i landflygtighed i USA. Bogen blev afsluttet i 1947, da Anden Verdenskrig var forbi.

Musikanmelder Eva Hvidt fortæller onsdag 13. november kl. 17-18.30 på Gentofte Hovedbibliotek om den urovækkende roman og spiller musik, der knytter sig til det sammenvævede epos om Tyskland og dets kunstnerskæbner. Man vil først og fremmest komme til at høre en sonate af Beethoven samt værker af Wagner, Hans Pfitzner og Arnold Schönberg.

Gratis. Ingen tilmelding.

gs

Publiceret 09 November 2019 06:12