Esben Kjær har selv mistet sin søn og deler ud af sine erfaringer med at skulle leve med sorgen. Pressefoto

Esben Kjær har selv mistet sin søn og deler ud af sine erfaringer med at skulle leve med sorgen. Pressefoto

Foredrag: Overlevelsesguide til de efterladte med Esben Kjær

Esben Kjær har selv prøvet det ubærlige at miste en søn. Siden har han skevet to bøger om at leve med sorgen

foredrag Sorg er måske den mest brutale oplevelse, et menneske kan have.

Men sorg er også dybt naturlig, og ingen slipper for den. Så hvordan overlever man turen gennem sorgen? Hvordan navigerer man i den? Og hvor meget kan man selv gøre – sådan helt konkret – for at mildne rejsen?

Disse og andre helt konkrete spørgsmål svarer Esben Kjær på torsdag 21. november kl. 17-18.30 til et foredrag om, hvor vi kan handle i sorgen, og hvor vi er nødt til at lade os slæbe af sted af sorgen, mens den gør, hvad den skal. Sorgen går ikke væk. Men Esben Kjær præsenterer masser af konkret viden og værktøjer, der kan anvendes direkte af nuværende og kommende efterladte til at få et bedre sorgforløb. Esben Kjær, som selv har mistet sin søn, har skrevet bøgerne 'Min usynlige søn – kunsten at leve med sine døde resten af livet' (2016) og' Døden – en overlevelsesguide' (2019). Esben Kjær er desuden kendt som radiovært på programmet "Bagklog på P1".

Foredraget foregår på Gentofte Hovedbibliotek. Billet 95 kr. kan købes på genbib.dk/billetter.

gs

Publiceret 15 November 2019 14:00