Ny stressklinik: Tør du tage temperaturen på din hjerne?

Læge og forsker Søren Ballegaard har åbnet ny stressklinik i Hellerup baseret på 35 års forskning i at påvirke det ubevidste nervesystem

Af
Gry Brøndum og Sofia Hviid-Andersen

STRESS Villabyernes journalist er på briksen på Lemchesvej hos læge Søren Ballegaard.

Først trykker han på venstre hånds fingre, og så på det tilsvarende skinneben: "Sig til, når det er ubehageligt", siger han. Det gør ikke nævneværdigt ondt. Så er det værre med trykket på brystbenet med den lille stressmåler, Søren Ballegaard selv har udviklet. Det kan mærkes længe efter.

Stressmåleren ligner den lille stick, man kan sætte i computeren og skifte powerpoint-sider med, når man er ude at lave et oplæg. Men det her oplæg handler om at måle fleksibiliteten i det ubevidste nervesystem. På briksen er man i hvile, og om lidt er jeg i aktivitet.

Det røde felt

Og netop vekselvirkningen mellem hvile og aktivitet skal virke som "en elastisk fjeder", forklarer Søren Ballegaard, der i sidste uge åbnede dørene til stressklinikken Ballegaard Stresscare:

Elasticiteten er med til at gøre, at reflekserne fungerer lynhurtigt ubevidst, når vi skal reagere øjeblikkeligt, for eksempel hvis et barn løber ud foran ens bil.

Hvis kroppen er stresset over lang tid, bliver fjederen i kroppen spændt for meget. Så mister den elasticitet, vi bliver trætte og irritable. Vi får måske depression og angst. Og fortsætter det i årevis kommer der belastningsreaktioner i kroppen som livsstilssygdomme, diabetes, hjerte- karsygdomme, overvægt og kroniske smerter.

Søren Ballegaard startede udviklingen af stressmeteret med behandling af 160 frivillige hjertepatienter med forestående operation over en 10-årig periode. Ifølge Søren Ballegaard aflyste 80 procent af hans patienter deres bypass- eller ballonudvidelses-operation. Og i årene efter behandlingen havde de en bedre overlevelse end den øvrige befolkning på samme alder.

Ondt i brystet

"Stressmålingen er på 76 bal, det er meget for højt," siger Søren Ballegaard om målingen, som han sammenligner med, at vi måler temperaturen på hjernen. Vi er gået direkte fra interview til måling, uden at jeg har hvilet i 10 minutter, som det ellers er kutyme i klinikken, så det kan give en usikkerhed.

Men hvis jeg var ny patient i klinikken, ville han anbefale mig et forløb med omkring seks konsultationer. Første trin ville være at lære at bruge stressmeteret, som jeg skulle leje af klinikken, så jeg kunne måle min egen stress derhjemme, og så ville jeg få en række øvelser, jeg skulle i gang med 10-15 minutter hver morgen og aften.

Computerspils-stress

Søren Ballegaard fortæller om en dreng, der kom i hans konsultation. Drengen havde pludselig svært ved at klare sine daglige gøremål, og Søren Ballegaard fandt ud af, at hans computerspilsvaner havde skabt stress i kroppen.

"Det sjove spil er jo netop det spil, der stresser dig, da stress er en positiv ting, der kan gøre dig stærkere, hvis den er midlertidig. Men drengens fjeder var spændt hele tiden, fordi han spillede den halve nat, og så er det om at lukke ned for det spil."

Vi kan stimulere til balance

Søren Ballegaard fortæller om stressmeter-målingen på brystbenet. Foto: Sofia Hviid-Andersen

Søren Ballegaard fortæller om stressmeter-målingen på brystbenet. Foto: Sofia Hviid-Andersen

Men hvad hvis den vedvarende stress skyldes hændelser i livet, som man ikke umiddelbart kan lukke ned for?

"Så kan man se på, om man kan ændre måden, man opfatter presset på, og man kan analysere sig frem til, hvilke stressfaktorer man faktisk kan undgå. Men de fysiske øvelser, vi har udviklet, virker via gentagelser, uanset om man tror på det eller ej, og på sigt øger de robustheden over for de pres, der kan være uundgåelige," forklarer Søren Ballegaard:

"Vores organisme har en balanceskabende funktion, som vi kan stimulere, så en meget stresset krop med en meget spændt fjeder igen kommer tilbage til sin sunde elasticitet," siger Søren Ballegaard, der som læge og forsker ved Rigshospitalet og siden Herlev Hospital har været rundet af sit studieår i Japan og sin fascination af de kinesiske læger, der for 2.000 år siden fik løn for deres patienters gode helbred frem for udskrivning af medicin.

Ballegaard Stresscare på Lemchesvej i Hellerup henvender sig både til folk som jeg, der er helt deroppe i det røde felt, og folk, der allerede har problemer med hjertesygdomme, de mindre stressede samt sportsfolk og erhvervsfolk, der gerne vil nå deres "peak performance", hvor hjernen og hele nerveapparatet arbejder optimalt.

Træning som tandbørstning

"Det virker kun, hvis man selv gør noget. Men måling og øvelser kan blive en lige så naturlig del af vores liv som tandbørstning i fremtiden. Det her er et paradigmeskift fra at tænke helbredelse ved reparation af skader med medicin og kirurgi til at forebygge ved at holde hjerne og nervesystem i form, så det er robust over for livets hændelser," siger Søren Ballegaard og tilføjer:

"Når jeg selv er mest stresset, kan jeg godt bruge 2-3 timer om dagen på at holde mine stress-tal nede med øvelser," fortæller Søren Ballegaard, der glæder sig til at byde udbrændte såvel som de toptrænede Gentofte-borgere velkommen i stress-klinikken.

Publiceret 15 November 2019 08:00