Gentofte Kommune får ikke medhold i en strid med Skattestyrelsen, der handler om skæringsdato for indberetning om dødsboer. Arkivfoto

Gentofte Kommune får ikke medhold i en strid med Skattestyrelsen, der handler om skæringsdato for indberetning om dødsboer. Arkivfoto

Gentofte Kommune går glip af millioner: Taber skattesag om dødsboer

Tirsdag formiddag afgjorde Østre Landsret, at Gentofte Kommune ikke skal have andel i millioner fra dødsboskatter. Skatteekspert kalder det "underlødig jura"

Af
Signe Haahr Pedersen og Jesper Bjørn Larsen

Gentofte Kommune får ikke medhold i en strid med Skattestyrelsen, der handler om skæringsdato for indberetning om dødsboer. Det afgjorde Østre Landsret tirsdag formiddag, skriver Ritzau. Dermed går kommunen glip af 16,4 millioner kroner.

Sagen drejede sig om 71 dødsboer, hvor Gentofte Kommune ikke har fået andel i dødsboskatten.

Efter loven skal kommune og stat dele skatten efter dødsboer. En tredjedel tilfalder kommunen, mens to tredjedele går i statskassen. Men ifølge loven skal fordelingen af skatten ske på grundlag af de oplysninger, der foreligger 1. maj i år 2 efter dødsåret.

Det tolker SKAT sådan, at oplysningerne både skal være SKAT i hænde, og at sagen skal være færdigbehandlet af SKAT inden denne skæringsdato.

SKAT’s bogholderiafdeling skal også have indtastet beløbene i SKAT’s fordelingssystem. Så hvis SKAT først foretager indtastningen efter skæringsdatoen, er beløbet 'tabt' for den enkelte kommune.

Det er det, der er sket i sagen om de 71 dødsboer.

Gentofte Kommune havde sendt boopgørelser og selvangivelser ind til Skattestyrelsen tids nok. Men da styrelsens sagsbehandling og indtastning i fordelingssystemet først skete efter skæringsdatoen, gik kommunen glip af sin andel af pengene. Det mente kommunen ikke kunne være rimeligt og lagde derfor sag an mod Skattestyrelsen.

Men styrelsen har handlet i overenstemmelse med loven, fastlog Landretten altså tirsdag og idømte Gentofte Kommune at betale sagsomkostninger til Skattestyrelsen - i alt 250.000 kr. Gentofte Kommune har fire uger til at beslutte sig for, om den vil anke afgørelsen til Højesteret.

Underlødig jura

Skatteadvokat og forhenværende kontorchef i SKAT, Michael Bjørn Hansen, er stærkt kritisk over den nye dom:

"Det er underlødig jura, at fordelingen af et skatteprovenu sker efter en 'tilfældighedsregel', hvor længden af en myndigheds sagsbehandlingstid er afgørende. Man havner i en situation, hvor skatteministeren vil rose de medarbejdere, der arbejder særligt langsomt," siger Michael Bjørn Hansen og tilføjer:

"Jeg har ikke læst dommen, men det har formentlig været vanskeligt for Gentofte Kommunes advokat at trænge ind i skattemyndighedens arbejdsgange. Dem har skattemyndigheden heller ikke selv styr på, men det bevirker, at kommunen ikke har kunnet løfte bevisbyrden."

Hvis du var Gentofte Kommunes rådgiver i denne sag, ville du så råde kommunen til at anke afgørelsen til Højesteret?

"Med de mange penge, det oprindeligt drejede sig om, var det rigtigt at anlægge retssagen mod staten. Men jeg tvivler på, at Højesteret vil ændre landsrettens afgørelse. Jeg var ansat i 30 år hos skattemyndigheden, og som ansat blev vi bekendt med en meget vigtig regel i retspraksis: 'In dubio pro fiskus'. Enhver berettiget tvivl er til statskassens fordel," siger Michael Bjørn Hansen.

Villabyerne har været i kontakt med Skattestyrelsen, som ikke har andre kommentarer til sagen udover, at den tager dommen til efterretning.

Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra Gentofte Kommune.

Denne artikel er senest blevet opdateret onsdag 4. december 2019 kl. 16.08.

Fakta

I dødsboloven er det fastlagt, at fordelingen af dødsboskatter sker på grundlag af de oplysninger, der foreligger 1. maj i år 2 efter dødsåret. Det tolker SKAT sådan, at ikke alene skal oplysningerne være SKAT i hænde, men sagen skal også være færdigbehandlet af SKAT før denne skæringsdato.

Før 2007 havde SKAT’s praksis på dette område ikke betydning for, om en kommune modtog sin andel af dødsboskatterne, da der skete en efterregulering af kommunerne. Dette blev dog ændret i 2006, hvor ny lovgivning også medførte, at kommunernes andel af dødsboskatter blev reduceret fra 40 procent til 1/3.

Lovændringen betød, at Gentofte Kommune ikke fik andel i dødsboet efter Mærsk Mc-Kinney Møller.

Publiceret 03 December 2019 17:11