Torsdag den 10. december kan du opleve børneteaterforestillingen (H)jul på Gentofte Bibliotek. Pressefoto

Torsdag den 10. december kan du opleve børneteaterforestillingen (H)jul på Gentofte Bibliotek. Pressefoto

Kulturkalenderen: Skør, skør (h)jul på Gentofte Bibliotek

Få et overblik over ugens arrangmenter i Gentofte Kommune.

Af
Redaktionen

Onsdag 4. december

Kl. 10: Babysalmesang i Dyssegårdskirken. For babyer på 3 til 10 måneder. Tilmelding til Julie Wolf Seidelin på tlf. 2014 5716 eller dyssegaardskirken@live.dk.

Kl. 10-10.45: Sjov med ord på Gentoftegade Bibliotek. Forfatteren Marianne Iben Hansen har skrevet en ny bog om Axel, der bygger verdens allerbedste bil med verdens allerlængste navn. Den vil hun læse højt, og sammen vil deltagerne finde på vilde biler og skønne ord. Alder: 4-6 år.

Kl. 14: HøjskoleOnsdag i Hellerup Kirkes sognegård. Julestue med julesange, juleknas, juleklip med mere. Margrethevej 7B.

Kl. 14.30-16: Masker med mening i Jægersborg Kirke. Deltagerne strikker på et babysalmesangstæppe - alle kan være med. Medbring et par strikkepinde 2-1/2 og 3, kirken leverer garn og mønstre.

Kl. 16-17.30: Tysk salon. Vil du skærpe dit tyske? Deltagerne taler tysk på forskellige niveauer om emner, som vedrører Tyskland. Ordrup Bibliotek.

Kl. 16-19: Drop-in juleflet for voksne. Jægersborg Bibliotek byder velkommen til juleflette-værksted med smukke dekorationer, gløgg og julebag. Du kan klippe og klistre til den store guldmedalje og komme hjem med personlige og fine juleflettede godter til træet eller til gaver til familie og venner.

Kl. 16.30-18: Strikkeklub. Strikkeklubben er åben for alle, uanset om du er meget erfaren eller helt nybegynder. Vangede Bibliotek.

Kl. 17-19: Fællesspisning. Bibliotekets café ’Smager af mere’ inviterer til fællesspisning hver onsdag. Gentofte Hovedbibliotek.

Kl. 17-19.45: Bogen bag filmen 'Stormfulde højder'. Charlotte Brontës roman fra 1847 er en destruktiv kærlighedshistorie, hvor både had og tiltrækning nedarves i generationer. Bibliotekets litteraturformidler Christine Fur Fischer giver en introduktion til romanen 'Stormfulde højder' og kobler bogen til den filmatisering, der vises efterfølgende. Gentofte Hovedbibliotek.

Kl. 19: Biografdyssen i Dyssegårdskirken viser filmen 'Det bli’r ikke bedre', romantisk komedie med Jack Nicholson og Helen Hunt. Gratis adgang, ost og rødvin koster 30 kr.

Kl. 19-19.45: Gratis guidet meditation hos De Ni Porte på Hellerupvej 52A.

Torsdag 5. december

Kl. 9.30-10: Sjov med ord: Sange, rim og film for de yngste. Fagtesange, rim og remser og en lille film. Temaer i efteråret er løvfald, kager og jul. Alder: 1½-4 år. Gentofte Hovedbibliotek.

Kl. 12: Dyssegårdskirkens seniorklub for mænd, Herresenior, holder sin traditionsrige julefrokost. Nye herrer er meget velkomne. Pris 100 kr. Tilmelding til Otto Mønsted på tlf. 3967 8963.

Kl. 16.30-18: Fællesspisning for børnefamilier med juleteater. Først er der juleteater med Faster Lizzie, og derefter spises der julemiddag caféen. Vangede Bibliotek.

Kl. 17: Adventsgudstjeneste i Messiaskirken med årets konfirmander. Giv dig selv og din nabo et pusterum midt i juletravlheden med en stemningsfuld times fordybelse i ord, musik og billeder.

Kl. 17-18.30: Fællesspisning for børnefamilier. Kom med til en hyggelig aften for småbørnsfamilier, hvor der spises aftensmad ved langbord i børnebiblioteket. Der sluttes af med en godnathistorie. Inden fællesspisningen er der altid planlagt en kreativ aktivitet, der begynder kl. 17. Dyssegård Bibliotek.

Kl. 17-18: Dansk café. Would you like to practice your Danish? Gentofte Hovedbibliotek.

Kl. 19-20.15: Aftenjazz: Antonia Stahnke. Tag en pause fra den travle juletid og kom til julekoncert med Antonia Stahnke, der er uddannet skuespiller, sanger og danser fra American Musical Theatre Academy of London. Hun vil synge mange af de bedste jazzede juleklassikere bl.a. 'Santa baby' og 'Have yourself a merry little Christmas'. Ordrup Bibliotek.

Kl. 20: Daniakorets årlige julekoncert som byder på julens sange og salmer. Der er gratis adgang. Hellerup Kirke.

Kl. 8-20: Sidste chance for at se udstillingen Enter Njála. Hvad har Njals saga, en næsten 1.000 år gammel fortælling, til fælles med samfundet i dag? Både dengang og nu afhænger din status af, hvordan dine omgivelser vurderer dig. Oplev, hvordan en computer aflæser dine følelser i den nye installation, som kobler sagaerne med ny teknologi. Gentofte Hovedbibliotek.

Fredag 6. december

Kl. 14-16: Julet fredagsmøde. Der er fælles julehygge med oplæsning af julefortællinger og fællessang, når efterårets fredagsmøder rundes af med julestue. Kirkens præster læser op fra juleeventyr og Det Ny Testamente, ligesom der også skal synges en perlerække af jule- og vintersange fra Højskolesangbogen. Gentofte Kirkes sognegård.

Lørdag 7. december

Kl. 10.30-16: Jul på Garderhøjfortet. Der er julehygge for hele familien, hvor man kan kaste sig ud i gammeldags juleklip, julekort-skrivning med pen og blæk og små 'stånisser' til julebordet – eller man kan gå på jagt efter drillenisserne, der har stjålet telegrafistens morsebeskeder. Garderhøjfortet.

Kl. 11-11.45: Familie-yoga. Trænger du også til at få strukket kroppen igennem? My Yoga Studio kombinerer yoga-øvelser med historiefortælling. Tag familien med til en hyggelig formiddag og kom helt ned i gear. Alder: 6-11 år med en voksen. Ordrup Bibliotek.

Kl. 11-13: Juledekorationer med Grøn Guide. Kom og få inspiration til, hvordan jeres familie kan få en dejlig og mere bæredygtig jul med Karen Stevnbak Andersen fra Grøn Guide Gentofte. Hun har skaffet det smukkeste mos, gran, bær og kogler fra den dybe skov og viser jer, hvordan det kan bruges til at lave juledekorationer uden lys. Dyssegård Bibliotek.

Lørdag den 7. december kan du få tips til, hvordan du kreerer en bæredygtig juledekoration på Dyssegård Bibliotek.

Lørdag den 7. december kan du få tips til, hvordan du kreerer en bæredygtig juledekoration på Dyssegård Bibliotek.

Kl. 11-13: Julesange på flere sprog. Kom og syng danske, russiske og italienske julesange, leg sanglege og oplev, hvordan vi kan mødes omkring et fremmed sprog gennem musikken. Med sangerinde Katerina Evgenia Nerozia og pianist Claudio Passilongo. Arrangementet er et samarbejde med Dante Alighieri Selskabet i København. For alle. Ordrup Bibliotek.

Kl. 11-13: Diabetesrådgivningen. Har du fået konstateret diabetes? Eller er du bange for at få sygdommen? Mød op til en snak med en af Gentofte Lokalforenings medlemmer om, hvordan du lever bedst muligt med sygdommen, begrænser følgevirkninger eller mindsker risikoen for at udvikle sygdommen. Gentofte Hovedbibliotek.

Kl. 11-13: Problemer med hørelsen? Høreforeningens lokalafdeling i Gentofte tilbyder individuel, anonym vejledning om hørebesvær. Hvilke behandlingsmuligheder er der? Hvad kan hørebesvær betyde for den daglige kommunikation? Hvad bør man overveje, når man vælger at få sit høreapparat på en offentlig eller privat klinik? Du kan desuden få instruktion i brug og vedligeholdelse af høreapparater. Gentofte Hovedbibliotek.

Kl. 12-15: Gentofte Plademesse. Kom til plademesse, hvor samlere, sælgere og almindeligt interesserede stiller boder op. Vinylpladerne har igennem de sidste par år fået en gevaldig revival, og overalt i Danmark holdes der store plademesser, hvor folk har mulighed for at udveksle og sælge plader til hinanden. Gentofte Hovedbibliotek.

Kom til plademesse, hvor samlere, sælgere og almindeligt interesserede stiller boder op lørdag den 7. december på Gentofte Hovedbibliotek.

Kom til plademesse, hvor samlere, sælgere og almindeligt interesserede stiller boder op lørdag den 7. december på Gentofte Hovedbibliotek.

Kl. 13-15: Gode brugte ting og møbler kan indleveres til brug for nye flygtninge i kommunen i Startbiksen, der ligger i kælderen i Det Grå Pakhus overfor Håndarbejdsværkstedet på Teglgårdsvej 21 A. Frivillige fra Netværkshuset og Venligboerne byder velkommen, tager imod ting og udleverer til flygtninge.

Søndag 8. december

Kl. 10.30-16: Jul på Garderhøjfortet. Der er julehygge for hele familien, hvor man kan kaste sig ud i gammeldags juleklip, julekort-skrivning med pen og blæk og små 'stånisser' til julebordet – eller man kan gå på jagt efter drillenisserne, der har stjålet telegrafistens morsebeskeder. Garderhøjfortet.

Kl. 10: Balletbio: 'Nøddeknækkeren'. Store kjoler og officeruniformer, en magisk onkel og en faretruende rottekonge. Tjajkovskijs udødelige 'Nøddeknækkeren' fra 1892 er en klassiker for store og små i december måned, og Gentofte Kino viser en ny opsætning fra Wiener Staarsoper. Forestillingen varer ca. 120 minutter. Gentofte Kino.

Kl. 13-15: Minijulemarked på Strandlund. Der vil blandt andet være salg af hjemmelavede juleting, bagværk, gløgg og andre gode sager.

Kl. 16: Julekoncert med Det Danske Drengekor. Traditionen tro samler Det Danske Drengekor igen i år alle deres kor til en festlig og stemningsfuld julekoncert. Juniorkoret, Koncertkoret, De Unge Drenge, Mandskoret og Barbershopbanden er alle kor, som hører ind under Det Danske Drengekor. Helleruplund Kirke.

Kl. 16: Gospel julekoncert. Gentofte Gospel Choir inviterer til julekoncert. Koret, der består af mere end 100 sangere, vil synge både klassiske danske og engelske julesange samt anden dejlig musik, som passer til julen. Kom og hør koret synge uddrag fra Händels 'Messias', 'Glade Jul', 'Dejlig er Jorden' og meget andet. Messiaskirken.

Mandag 9. december

Kl. 11-13: Quiltning for alle. Hver mandag quilter øvede og nybegyndere sammen. Jægersborg Bibliotek.

Kl. 16-17.30: Spansk salon. ¡Hablemos español! Ordrup Bibliotek.

Kl. 16-18: Mandagscafé i Messiaskirkens café for mennesker, der lider af demens og deres pårørende. Tilmelding på tlf. 4014 9908 eller på mailen laustgadegaard@gmail.com. Cafeen er et samarbejde mellem Alzheimerforeningen og Gentoftes provsti.

Kl. 19.30: Foredrag om Thomasevangeliet. Sognepræst i Nyborg, Marianne Aagaard Skovmand, som for nylig har nyoversat Thomasevangeliet, holder foredrag. Fri adgang. Dyssegårdskirken.

Kl. 19: Foredrag med Ole Philipson, der var blandt de danske jøder, der flygtede til Sverige under Anden Verdenskrig for 75 år siden. Han fortæller om sine oplevelser under flugten, opholdet i Sverige og hjemkomsten til Danmark i 1945. Jægersborghave Plejehjem. Jægersbog Allé 150.

Kl. 20: Julekoncert med Aurehøj Gymnasiums kor og orkester i Hellerup Kirke. Der er gratis adgang.

Tirsdag 10. december

Kl. 10: Jul for børnehaverne i Maglegårds Sogn. Messiaskirken.

Kl. 14.30-16.30: Børn: Klub Kapow. Kom med til kreativt hyggehjørne for børn i alle aldre og deres voksne. Tag en af dine voksne med, og se hvad der er på dagens kreative menu. Deltagerne laver som regel forskellige ting fra uge til uge. Ordrup Bibliotek.

Kl. 16.30-17: Børneteater: (H)jul. En anderledes juleforestilling om de to seje gadedrenge, der drømmer om en gammeldags jul med julegaver, julehygge, julemad og juletræ. Men for ikke at glemme sig selv og hinanden undervejs i juleræset, må de finde den ægte (h)juleglæde frem, så den ægte juleånd bliver reddet. Glæd dig til en moderne danseforestilling, hvor (h)juleglæde, opfindsomhed, nærvær og venskab overvinder alt. Alder: 3-7 år. Gentofte Hovedbibliotek.

Kl. 16.30-17.30: Italiensk salon. Benvenuti, qui si parla solo italiano! Gentoftegade Bibliotek.

Kl. 18-19: English Café. Vil du gerne forbedre dit engelske? Gentofte Hovedbibliotek.

Kl. 19-21: BogKlubCast: Menneskekød: Grotesker 1910-1920. Normalt forbinder man dansk litteratur fra begyndelsen af 1900-tallet med store forfattere som Martin Andersen Nexø, Johannes V. Jensen og Jeppe Aakjær. Antologien ’Menneskekød: Grotesker 1910-1920’ vender dog blikket imod de mere ukendte sider af dansk litteratur fra den periode: Kannibalisme, euforiserende stoffer, fanatisme, sindssyge, blasfemi, sadisme og hallucinationer. Aftenens litteraturpanel kommer fra Forlaget Escho, Forlaget Sidste Århundrede, Information og Københavns Universitet. Foregår på Vangede Bibliotek.

Kl. 19.30-20.30: Julekoncert med Det Danske Pigekor. Kom i julestemning denne tirsdag til tonerne af Det Danske Pigekort, der synger julesalmer- og sange. Jægersborg Kirke.

Onsdag 11. december

Kl. 10: Babysalmesang i Dyssegårdskirken. For babyer på 3 til 10 måneder. Tilmelding til Julie Wolf Seidelin på tlf. 2014 5716 eller dyssegaardskirken@live.dk.

Kl. 10-12: Legestuens Juleafslutning. Messiaskirken.

Kl. 16-17.30: Fransk salon. Aimez-vous le français? Så får du mulighed for at dyrke din passion sammen med ligesindede. Deltagerne snakker fransk – på forskellige niveauer – om emner der ligger dem på sinde vedrørende Frankrig og fransktalende lande. Ordrup Bibliotek.

Kl. 12.45: Oplevelsestur til Hellerup Kirke, rundvisning af kirken og derefter kaffe i sognegården. Mødetid kl. 12.45 i sognegården, Hellerup Kirke.

Kl. 13-16: Traditionen tro inviterer Dyssegårdskirken til julemiddag med alt, hvad der hører til. Der læses en julehistorie op, og der synges salmer og sange. Pris 100 kr. excl. drikkevarer, som kan købes. Tilmelding til kirkekontoret senest fredag den 6. december.

Kl. 16.30-18: Strikkeklub. Kom til en hyggelig eftermiddag på Vangede Bibliotek. Strikkeklubben er åben for alle, uanset om du er meget erfaren eller helt nybegynder. Du skal selv medbringe materialer, men biblioteket sørger for kaffe, te og småkager. Vangede Bibliotek.

Kl. 17-19: Fællesspisning. Bibliotekets café ’Smager af mere’ inviterer til fællesspisning hver onsdag. Gentofte Hovedbibliotek.

Kl. 19-21: Quiz! Quiz! Quiz! Kom med til quiz om alt mellem himmel og jord. Vanen tro sælger Café Caféen vådt og tørt, holdene er på 2-5 deltagere, og bibliotekets personale er veloplagte værter. Kategorierne består af en blanding af værternes påfund, aktuelle emner og publikumsønsker. Hvis du ikke har et hold i forvejen, så meld dig bare til alligevel, og vi finder ét til dig. Der er selvfølgelig præmier til vinderne. Vangede Bibliotek.

Publiceret 03 December 2019 06:11