Selve Charlottenlund Slot er ikke længere genstand for en strid mellem Gentofte Kommune og Slots- og Kulturstyrelsen, men det er fem af bygningerne i slotshaven. Luftfoto: Hans Henrik Tholstrup

Selve Charlottenlund Slot er ikke længere genstand for en strid mellem Gentofte Kommune og Slots- og Kulturstyrelsen, men det er fem af bygningerne i slotshaven. Luftfoto: Hans Henrik Tholstrup

Styrelse lægger sag an mod Gentofte Kommune: Charlottenlund Slotshave er atter kampplads

Gentofte Kommune har påbudt Slots- og Kulturstyrelsen at rømme fem bygninger i Charlottenlund Slotshave, fordi kommunen mener, den nuværende anvendelse er ulovlig. Styrelsen har svaret igen ved at lægge sag an mod kommunen

Af
Jesper Bjørn Larsen

Et næsten fire år langt, bittert slagsmål mellem to offentlige myndigheder er blusset op i fuld lue.

Der har ellers længe været stille om Charlottenlund Slotshave, men nu skal Gentofte Kommune og Slots- og Kulturstyrelsen mødes i et åbent opgør i retten.

Det er kommet dertil, fordi Gentofte Kommune som planmyndighed den 9. oktober 2019 sendte et påbud om lovliggørelse til Slots- og Kulturstyrelsen, der ejer Charlottenlund Slot og de tilhørende bygninger.

Gentofte Kommune mener ganske enkelt ikke, at det er lovligt, når Kavalergården, Vognporten, Maskinhuset, Bilharziosebygningen og Mandskabsbygningen i dag udlejes til kontor og administration og har derfor krævet, at den ulovlige anvendelse skal ophøre.

På vegne af Slots- og Kulturstyrelsen svarede kammeradvokaten den 7. november 2019, at Slots- og Kulturstyrelsen sammen med lejeren af de fem bygninger, Ejendomsselskabet Akvarius ApS, har besluttet at indbringe sagen for domstolene i et søgsmål mod Gentofte Kommune.

Når Gentofte Kommune mener, at den nuværende anvendelse er ulovlig, skyldes det, at lokalplanen for området, Lokalplan 401, siden maj 2018 har fastlagt, at bygningerne skal bruges til at huse ungdomsboliger.

Eneste lovlige undtagelse for den lokalplan, som Gentofte Kommune i øvrigt har været inde og ændre på tre gange i løbet af kun to år, er en uændret anvendelse i forhold til tidligere.

Planloven giver altså mulighed for, at man som ejer af en bygning altid kan 'køre videre' som hidtil, selv om en planmyndighed skulle ændre på den lokalplan, bygningen hører under. Med mindre planmyndigheden ligefrem skrider til ekspropriation, og det er der ikke tale om her.

Tidligere lejede DTU Aqua bygningerne, og ifølge Gentofte Kommune blev bygningerne brugt til forskning og undervisning med tilhørende laboratorielokaler, der bl.a. blev brugt til at dissekere fisk og til at kigge i mikroskoper.

Det gør Ejendomsselskabet Akvarius ApS sig ikke i, så derfor mener Gentofte Kommune, at deres lejemål bør kendes ulovligt. Deres brug af bygningerne er ikke en uændret anvendelse, lyder kommunens argument.

Slots- og Kulturstyrelsen har svært ved at få øje på samme diskrepans og hævder modsat, at DTU Aqua primært bedrev såkaldt 'tør forskning' og administration. At der stod et akvarie eller to på matriklen, ændrer efter styrelsens mening ikke på, at der var tale om kontorbrug. Ergo er det i styrelsens øjne uændret anvendelse, når Akvarius ApS i dag har kontorer i bygningerne.

Retten skal altså tage stilling til dette umiddelbart simple spørgsmål: Er der tale om uændret anvendelse eller ej?

Når sagen alligevel næppe bliver afgjort i løbet af det første retsmøde, skyldes det, at den aktuelle disput blot er det seneste kapital i en efterhånden lang fortælling.

Gentofte Kommune og Slots- og Kulturstyrelsen forhandlede forgæves i 13 måneder i 2016-2017 for at finde en løsning på Gentofte Kommunes ønske om at huse flygtninge i Bilharziosebygningen (se tidslinjen). Da det mislykkedes, lagde Gentofte Kommune ikke skjul på, at man ville gøre det så besværligt som overhovedet muligt for Slots- og Kulturstyrelsen at leje bygningerne ud til andre.

Et af de spørgsmål, som retten derfor givet vil skulle tage stilling til, er, om Gentofte Kommune har gjort sig skyldig i at bruge usaglige kriterier i sit planmæssige arbejde.

TIDSLINJE

December 2015: Gentofte Kommune får besked om, at den skal modtage 294 flygtninge i 2016 - og ikke 117 som først antaget. Det skyldes bl.a., at Gentoftes mange filippinske au pair-piger og udenlandske expats ikke længere tæller med i den pulje af udlændinge fra tredjelande, der afgør flygtningekvoten.

Januar 2016: Gentofte Kommune indleder forhandlinger med Slots- og Kulturstyrelsen om at få lov til at anvende Bilharziosebygningen i Charlottenlund Slotshave til at huse 50 flygtninge.

Marts 2016: Gentofte Kommune gør det klart, at man ønsker at leje Bilharziosebygningen af Slots- og Kulturstyrelsen og samtidig få option på de øvrige bygninger.

April 2016: 11. april afviser Slots- og Kulturstyrelsen Gentofte Kommunes ønske. Styrelsen gør det klart, at man går efter at få lejet alle bygninger ud på én gang.

Dagen efter skriver borgmester Hans Toft (K) følgende i en kronik på Altinget.dk: "Vi ønsker nu at sætte en bremse for det statslige dobbeltspil og har derfor varslet et planmæssigt forbud mod at anvende bygningerne til andre formål end de eksisterende. Det gør vi for at sikre status quo, indtil Gentofte Kommune har haft lejlighed til at vurdere og ved eventuel ny lokalplanændring at fastlægge, hvilke eventuelle andre formål og anvendelser, området og bygningerne fremadrettet skal kunne anvendes til." I kronikken omtaler borgmesteren selv baggrunden for det kommende træk på følgende vis:

"Dette giver tid til ny overvejelse om det statslige medansvar, uden at Slots- og Kulturstyrelsen i mellemtiden lejer bygningen ud til andre. Det er dog utroligt, at et træk som dette overhovedet er nødvendigt."

Maj 2016: Gentofte Kommune vælger at udstede et planmæssigt forbud - et såkaldt paragraf 14-forbud - mod en ændret anvendelse af bygningerne. Forslag til Lokalplan 382, der fastlægger anvendelsen til 'rekreativt grønt areal', sendes i høring.

Juni 2016: Slots- og Kulturstyrelsen sender en lejermodel, der tager højde for den nye lokalplan, til Gentofte Kommune. Styrelsen lægger op til at udleje samtlige bygninger til kontorformål, når DTU Aqua flytter ud. Det mener styrelsen svarer til en uændret anvendelse af bygningerne, jf. paragraf 14-forbuddet.

Juli 2016: Borgmester Hans Toft langer hårdt ud efter Slots- og Kulturstyrelsen i en mail til styrelsens direktør, hvor han ikke lægger skjul på, at Gentofte Kommune vil gøre det så svært som muligt for Slots- og Kulturstyrelsen at leje bygningerne ud. Han skriver bl.a.: ”Om kommunen senere vil tage stilling til, hvad der efter kommunens opfattelse konkret er 'hidtidig lovlig anvendelse', vil blive vurderet, når Gentofte Kommune måtte finde dette aktuelt. Og det må i denne forbindelse påregnes, at Gentofte Kommune vil anvende en så indskrænkende fortolkning som muligt, inden for lovens rammer."

August 2016: Borgmester Hans Toft klager over Slots- og Kulturstyrelsen til både daværende kulturminister Bertel Haarder (V) og integrationsminister Inger Støjberg (V).

September 2016: Slots- og Kulturstyrelsen genfremsætter sit tilbud om at leje Bilharziosebygningen ud til Gentofte Kommune.

December 2016: Et møde mellem Slots- og Kulturstyrelsen bringer ingen ny afklaring.

27. januar 2017: Slots- og Kulturstyrelsen sender et 'take-it-or-leave-it'-tilbud om at leje hele bygningsporteføljen til Gentofte Kommune.

31. januar 2017: Gentofte Kommune afviser blankt. En ny ændring af lokalplanen varsles.

Maj 2017: Kommunalbestyrelsen vedtager, at forslag til Lokalplan 397 sendes i høring. Nu tales der om at indrette ungdoms- og kollegieboliger på Charlottenlund Slot og i de tilhørende bygninger.

Juni 2017: 7. juni oplyser Slots- og Kulturstyrelsen, at den lejer Charlottenlund Slot samt Ishuset og Vaskehuset ud til it-firmaet Edora A/S. 12. juni orienterer Gentofte Kommune Slots- og Kulturstyrelsen om, at Edora A/S' anvendelse af slottet til kontor og administration ikke vil være i overenstemmelse med lokalplanen. Kommunen henviser til, at DTU Aqua anvendte slottet til forskning, med bl.a. værksted, vaskerum og laboratorier, så kontorformål er ikke uændret anvendelse, lyder argumentet. Slots- og Kulturstyrelsen svarer 26. juni, at DTU Aqua anvendte slottet til kontorer i form af 'tør forskning' og administration. Styrelsen oplyser, at kun få lokaler blev anvendt til laboratorium/våd forskning.

August 2017: Slots- og Kulturstyrelsen lejer Kavalergården, Vognporten, Maskinhuset, Bilharziosebygningen og Mandskabsbygningen ud til Ejendomsselskabet Akvarius ApS. Den daværende lejer af Mandskabsbygningen og dele af Bilharziosebygningen, Running 26, fortsætter i eksisterende lejemål. På et borgermøde 28. august afleverer Kulturvision Charlottenlund 2.000 protestunderskrifter mod, at slottet bliver anvendt til ungdomsboliger.

Høringen af lokalplansforlag 397 afsluttes 29. august med 44 høringssvar, alle negative. Et af dem kommer fra Dan Kristoffersen, enhedschef i Slots- og Kulturstyrelsen: ”Det anførte understøtter, at kommunens ønske om at lokalplanlægge for slotshaven fortsat ikke har en saglig, planlægningsmæssig begrundelse, men udspringer af utilfredsheden med parternes mislykkede forhandlinger om leje til indkvartering af flygtninge og alene har til formål at fastholde et pres på styrelsen ved at begrænse styrelsens muligheder for anvendelse af bygningerne i Charlottenlund Slotshave mest muligt.”

Oktober 2017: Byplanudvalget beslutter, at der ikke skal være boliger i Charlottenlund Slot, Ishuset og Vaskehuset.

Januar 2018: 23. januar afgiver Gentofte Kommune anmodning om isoleret bevisoptagelse i form af vidneførsel. Gentofte Kommune vil have DTU Aqua, Edora A/S og Akvarius ApS til at møde op i retten og vidne om henholdsvis den hidtidige anvendelse og den fremtidige anvendelse af bygningerne i slotshaven. Kommunalbestyrelsen beslutter 29. januar at sende forslag til Lokalplan 401 i høring. Forslaget fastlægger anvendelsen af Charlottenlund Slot, Ishuset og Vaskehuset til kultur og erhverv og de øvrige bygninger til ungdoms- og kollegieboliger.

Maj 2018: Lokalplan 401 bliver endeligt vedtaget.

Juni 2018: Gentofte Kommunes anmodning om isoleret bevisførelse bliver indskrænket til kun at gælde Akvarius ApS. Det skyldes den nye lokalplan, der nu slår fast, at Charlottenlund Slot, Vaskehuset og Ishuset ikke længere skal rumme boliger. Gentofte Kommune accepterer it-firmaet Edora A/S' brug af de tre bygninger til kontorer.

Oktober 2018: Retten i Hillerød afviser Gentofte Kommunes anmodning om isoleret bevisoptagelse, idet det ikke kan udelukkes, at Jens Schaumann, under en eventuel senere retssag mod Gentofte Kommune, vil skulle repræsentere Akvarius ApS i sin egenskab af direktør.

Maj 2019: 20. maj orienterer Gentofte Kommune Slots- og Kulturstyrelsen om, at man fortsat ikke anser Akvarius ApS' anvendelse af Kavalergården, Vognporten, Maskinhuset, Bilharziosebygningen samt Mandskabsbygningen som en fortsættelse af eksisterende, lovlig anvendelse. 29. maj henviser Slots- og Kulturstyrelsen til sit svar fra juni 2017. Styrelsen hævder samtidig, at kommunen har udvist passivitet og derfor har fortabt muligheden for at håndhæve Lokalplan 401 i forhold til styrelsen. Det afviser Gentofte Kommune i et brev et par uger senere.

Juli 2019: Gentofte Kommune varsler påbud om lovliggørelse af anvendelsen af de fem bygninger i Charlottenlund Slotshave.

9. oktober 2019: Gentofte Kommune sender påbud om lovliggørelse til Slots- og Kulturstyrelsen. Påbuddet indeholder krav om, at den ulovlige anvendelse af bygningerne til kontor og administration skal ophøre.

7. november 2019: Slots. og Kulturstyrelsen gør opmærksom på, at styrelsen samt Ejendomsselskabet Akvarius ApS vil indbringe sagen for domstolene i et søgsmål mod Gentofte Kommune.

Publiceret 03 December 2019 10:01