Gentofte-borger Lars Simonsen har svømmet hele Danmark rundt. Arkivfoto: Ole Tradsborg

Gentofte-borger Lars Simonsen har svømmet hele Danmark rundt. Arkivfoto: Ole Tradsborg

Havmanden kom helt i mål

Da Villabyerne i juni mødte Lars Simonsen på vej rundt om Danmark, var målet at slutte rundturen knapt tre måneder senere. Det blev en realitet søndag den 15. september - efter knap 1.400 kilometer i havvand

Af
Ole Tradsborg

Lars Simonsen er det, man kan kalde en professionel eventyrer. Han har oplevet rigtig mange store ting i sit 43-årige liv, men turen rundt om Danmark - svømmende - må nok kandidere til en af 'karrierens' største.

Villabyerne mødte 'Havmanden', som avisens udsendte sportsjournalist valgte at døbe ham, i juni måned, da et af hans mange svømmepas den dag gik fra Hellerup Havn og ind mod og forbi Københavns Havn.

Søndag eftermiddag den 15. september ved 14-tiden nåede Lars Simonsen så sit slutmål, Flensborg Fjord, og han skrev sig dermed ind som den første open water-svømmer, der har taget HELE turen rundt om Danmark.

Selv om målet er langt fra Villabyernes dækningsområde, fortjener bedriften en kommentar med på vejen, fra svømmeren, der havde vandet ved Bellevue på sin top-liste.

Stort tillykke med den imponerende og historiske svømmebedrift!

Publiceret 16 September 2019 16:38