Jonas Hebo Rasmussen scorede sit sæsonmål nummer fire, da han afgjorde opgøret i Holbæk på straffe. Arkivfoto: Ole Tradsborg

Jonas Hebo Rasmussen scorede sit sæsonmål nummer fire, da han afgjorde opgøret i Holbæk på straffe. Arkivfoto: Ole Tradsborg

HIK kom tilbage på sporet mod Holbæk

Efter pokalnederlag blev det igen til divisions-sejr til HIK, der vandt 2-1 i et dramatisk opgør

Af
Ole Tradsborg

Det var godt, det HIK i midten af sidste uge præsterede mod Silkeborg, men det rakte ikke. Omvendt kunne meget tyde på, at HIK havde heldet på sin side søndag eftermiddag, hvor turen gik til Holbæk.

Ifølge sn.dk kunne man efter kampen læse, at Holbæk dominerede stort fra starten af opgøret, men at det var Simon Raahave, der bragte HIK i front. Det har sikkert glædet Kristoffer Wichmann på siden i en rum tid, men i det 43. minut kogte det åbenbart over for træneren, der fik det røde kort.

På banen pressede Holbæk på for udligning, og den kom efter en times spil. Målet blev sat ind på straffe, efter en HIK-hånd på bolden.

Straffet blev dog til sidst Holbæk, da dommeren fem minutter senere dømte straffe til HIK, efter hvad der beskrives som "et par nærkampe" efter hjørne. Disse må følgelig have været af den ulovlige slags.

Anfører Jonas Hebo Rasmussen tog bolden, lagde den til rette og scorede til kampens slutresultat 1-2, selv om bulletinerne fra Holbæk beretter om et livligt opgør med chancer i begge ender.

Med sejren rykker HIK op på en øjeblikkelig femteplads.

Lørdag møder holder FA 2000 på hjemmebane kl. 13. HIK var særdeles overlegne i det omvendte opgør, men siden har Frederiksberg-holdet tanket masser af selvtillid, bl.a. lørdag, hvor holdet slog det stærke Brønshøj-mandskab med 2-0.

FA 2000 ligger placeret lige under HIK, så der bliver givet kamp om pointene.

Videoen i denne artikel stammer fra Ekstra Bladet, som vi samarbejder med.

Publiceret 07 October 2019 17:21