Mads Møllgaard sætter en smash ind. Han er en af Gentoftes mange rutinerede topspillere, som skal føre holdet frem i kampen om danmarksmesterskabet. Arkivfoto: Flemming Patulski Nielsen

Mads Møllgaard sætter en smash ind. Han er en af Gentoftes mange rutinerede topspillere, som skal føre holdet frem i kampen om danmarksmesterskabet. Arkivfoto: Flemming Patulski Nielsen

Sammentømrede Gentofte fik klar sejr over rivaler

Ligapremieren lørdag bød på en overbevisende 3-0 sejr hjemme for Gentofte Volley mod Middelfart VK

Ingen tvivl om, at Gentofte er blandt favoritterne til at vinde DM igen i år. Middelfart bliver dog ved med at kæmpe for at stille hold, der på samme måde som i DM-finalerne i 2018 kan matche Gentoftes danske mestre.

Men Middelfart fik aldrig for alvor fart i spillet i lørdagens udekamp mod Gentofte Volley.

Første sæt blev en nem opgave for Gentofte-mandskabet. Hjemmeholdet sad på kampen fra første bold. Fynboerne har fået tilgang af to af de bedste spillere på Fyn. Diagonalen Sigurd Varming og den unge lovende spilfordeler Mikkel Hoff. Hertil kommer et par nye udenlandske spillere, der indebærer, at holdet fra Vestfyn igen i år byder ind i kampen om det danske mesterskab.

Gentofte har dog den store fordel, at holdet kan arbejde med den samme stamme af spillere fra år til år. Det giver stor stabilitet på holdet.

Gennemrutinerede Sebastian Mikelsons ved som spilfordeler, hvor han har sine angribere.

Det giver ro, og selv om det fynske power-tower, Sigurd Varming gjorde, hvad han kunne for at holde udeholdet inde i kampen, hjalp det ikke.

Cifrene 25-17 til Gentofte-mandskabet i første sæt var overbevisende. Og det var svært for fynboerne at reje sig igen derefter. Det blev ikke meget anderledes i andet sæt, 25-18 til hjemmeholdet.

"Vi har grebet om kampen fra første bold," bemærkede Gentofte-formanden Ulrik Hesse efter kampen. "Men Midelfart har potentialet til at komme langt i år. Det er tydeligt, at de ikke helt er blevet spillet sammen endnu."

Nicolai Houmann fik en flot debut i volleyarenaen i Kildeskovshallen. Med mange blokader var han sammen med centerkollegaen Rasmus Mikelsons blandt kampens afgørende spillere. Middelfart fik ét point mere i tredje sæt, som endte 25-19 og dermed en klar 3-0 sejr til hjemmebanefvoritterne.

Gentofte spiller igen hjemme torsdag den 10. oktober. Klokken 20 er der kampstart.

jbl

Publiceret 07 October 2019 19:03