Der var høj intensitet i opgøret, som der skal være i et rigtigt derby. Foto: Ole Tradsborg

Der var høj intensitet i opgøret, som der skal være i et rigtigt derby. Foto: Ole Tradsborg

Se video: Storebror vandt lokalderbyet i Gentofte

Skovshoved kom foran, men endte som tabere, da HIK vandt lokalderbyet

Af
Ole Tradsborg

Det var egentlig meningen, at de to lokale 2. divisionshold skulle have spillet kamp lørdag eftermiddag i Skovshoved, men massiv regn ødelagde de planer, og i stedet blev kampen spillet på den nyanlagte kunstbane i GVI, der velvilligt lagde 'græs' til opgøret.

Dermed var der tale om neutral grund for begge hold.

Det blev en intens slagveksling mellem de to hold, hvor det var tydeligt, at der var mere end bare tre point på spil, da lokalderbyet er det, ingen vil tabe i.

HIK åbnede bedst med et par nærgående forsøg, det første efter allerede fem minutter, mens Skovshoveds angreb var sporadiske. Man skulle helt frem til det 36. minut, før det for alvor blev farligt. Men det blev så rigtigt farligt.

Efter en hidsig boldjagt endte det med hjørne, som øjeblikket efter skulle kaste et mål af sig. Det skete, da SIF-kaptajn Frederik Larsen steg højt til vejrs og lidt overraskende stangede SIF foran.

SIF-kaptajn Frederik Larsen bragte sit hold foran, da han scorede på hovedstød. Foto: Ole Tradsborg

SIF-kaptajn Frederik Larsen bragte sit hold foran, da han scorede på hovedstød. Foto: Ole Tradsborg

Dette til kæmpejubel blandt spillerne og hovedparten af de omtrent 150 fremmødte i Vangede. Desværre for skovserne varede glæden kort, for netop indskiftede HIK'er Simon Raahave, pudsigt nok med en fortid i GVI, udlignede til 1-1 efter gedigent klumpspil i slutningen af første halvleg.

Et gruppekram i SIF-lejren efter 1-0-scoringen. Foto: Ole Tradsborg

Et gruppekram i SIF-lejren efter 1-0-scoringen. Foto: Ole Tradsborg

1-1 forblev resultatet ved pause.

Intenst drama med nerve og mål

Efter pausen virkede begge hold opsatte på at score det mål, der kunne udløse en samlet sejr.

Skovshoved kom klart stærkest ud, og de havde også et meget nærgående forsøg tidligt i halvlegen..

Men gradvist kom HIK tilbage i opgøret og viste på den måde igen, hvorfor de er tophold - modsat SIF, der indtager jumbopladsen i rækken. Og på den baggrund var det ikke forkert, at HIK kom foran. Målet faldt efter kvikt opspil, og Andreas Smed kunne slutteligt tæve kuglen i mål til 2-1 til HIK, hvilket holdt hjem.

To af hovedpersonerne i opgøret, nemlig HIK's Simon Raahave (tv.) og SIF's John Frederiksen. Foto: Ole Tradsborg

To af hovedpersonerne i opgøret, nemlig HIK's Simon Raahave (tv.) og SIF's John Frederiksen. Foto: Ole Tradsborg

Skovshoved forsøgte at etablere et tungt pres, men det lykkedes ikke at blive rigtigt farlige, og det blev mest en hårdt fight med gule kort og kendelser, der var lidt svære at følge linjen i fra dagens dommer, der dog også var lettere undskyldt, da mosebryggen 'lyste' kraftigt op mod slutningen af opgøret.

Brandvarmt var det dog mellem flere spillere, og det slog også gnister et par gange, men udartede sig ikke til mere, end hvad der kan og bør forventes af et rigtigt lokalderby.

Slutteligt rendte HIK altså med de tre point, som på baggrund af kløgt og sindighed må siges at være retfærdigt - om end skæbnen igen var hård ved Skovshoved, der i den grad tørster efter en rigtig succesoplevelse.

Den må de vente med ude mod Avarta søndag formiddag, mens HIK kan cementere deres topplacering, når de lørdag spiller hjemme mod Hillerød.

Videoen er produceret af Ekstra Bladet, som vi samarbejder med.

Publiceret 25 October 2019 15:52